Skånsomt, men vildt hårdt

Puha – er lige kommet hjem fra pilatestræning. Det lykkedes mig og mit dumme, ømme knæ at kravle op på 5. sal , og for første gang i de uger, jeg har været i gang, er jeg ikke den eneste på holdet, der har ondt. Det er på en måde helt rart, at de andre også begynder at ømme sig.

Fordi vi alle har ondt, lovede instruktøren, at hun ville være skånsom. Jeg tænkte med det samme, at det sikkert betyder, at vi vil få lov til at tage det stille og roligt, men jeg burde selvfølgelig være klogere. Hold nu kæft hvor blev vi pisket rundt!

Muligvis skånsomt for knæene, men sveden sprang alligevel. Og det fede er, at når jeg sveder så massivt, så bliver mit hår vådt og danner ligesom små nedløbsrør, der får sveden til at dryppe ned på mit ret så imponerende store forparti. Med andre ord – efter få minutter ligner jeg en, der savler massivt. Derfor er det virkelig skønt, når instruktøren insisterer på, at vi skal kigge på os selv i spejlet. Arj – helst ikke!

På den anden side – jeg har allerede måtte bide hovedet af al skam og stille op til fotografering iført stramt træningstøj. Er bange for, at det ikke vil øge bladets oplag, men det er jo heldigvis ikke mit problem. Nu mangler jeg så bare at få taget billeder, mens jeg træner…. det bliver også godt! Tør ikke rigtig tænke tanken til ende… fortsættelse følger!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s