Min weekend som koral

Samtalen handlede om mænd, arbejde og ejendomsmæglere, da jeg talte med min skønne svigerinde i telefonen i går. Bagefter fik jeg en sms, hvor der stod: “Glemte helt at spørge, hvordan det går med kost og motion.”

Jeg måtte svare, at det var godt, hun ikke spurgte, for sandheden er, at den har stået på minimal motion og maximal kalorieindtag i løbet af det, jeg har kåret som årets hidtil kedeligste weekend.

Hvis jeg var et dyr, havde jeg været en koral i weekenden. Jeg har simpelthen kun bevæget armene for at indtage føde. I lørdags røg der for eksempel en hel rabarbertærte indenbords. Lige så stille – et lille stykke af gangen – forsvandt den ned i maven.

Søndag mødtes jeg med studieveninden og spiste nachos og drak fadøl. Fandeme hyggeligt!

Den opmærksomme læser undrer sig måske over, hvordan jeg kom ned af trapperne, for gjorde mit ben ikke så ondt, at jeg måtte opgive, da jeg skulle til træning?

Jo! Men sjovt nok gjorde det ikke så ondt, da jeg skulle til bageren. Det var heller ikke slemt at cykle ned til cafeen og mødes med veninden.

Straffen for det orgie var, at jeg måtte tidligt op og til pilates med Fascist-diætist og det havde nær taget livet af mig. Nøj en grim omgang!

Jeg måtte også en tur på vægten og tro mig! Der går fedmeforskere rundt i det ganske land, as we speak, der bare venter på, at jeg stiller træskoene, så de kan studere det besynderlige fænomen, der er mig! For heldigvis har weekendens madsvineri, hvor utroligt det end lyder, ikke haft konsekvenser for vægten.

Lucky me!  

Note to self: Godt at du spiser mere frugt, men lad det ikke være pakket ind i mørdej!

One response to “Min weekend som koral

  1. Det feder nok først om en uge. Synes tit at synde-orgierne feder med forsinkelse…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s