Rapport fra Tour de Rødovre

Jeg er næppe den eneste, der har en Tour de Francerytter i maven i disse dage, når turen til og fra arbejde tilbagelægges. I morges overvejede jeg, om jeg skulle være Froome, men fordi gul er en ussel farve på mig, besluttede jeg mig for at være Fuglsang i stedet. Og jeg sprang også trikoten fra gårsdagens enkeltstart over. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg vil se særlig vaks ud i sådan en sag.

Hvis der var et Tour de France for svært overvægtige, så stillede jeg op, og jeg tror, jeg ville have en chance for at komme i klassementet. Især hvis Spinning-Arne ville være min holdkaptajn og heppe på mig. Så kunne jeg – på en god dag – godt komme i top 10. Eller 15, måske.

Jeg fornemmer tydeligt, at jeg ikke er den eneste, der ser Touren og leger prof rytter på cykelstien mellem Rødovre og Albertslund. Der er endda dem, der har udstyret så meget i orden, at de med lidt god vilje faktisk ligner rigtige cykelryttere. Hvilket man ikke kan beskylde mig for – jeg cykler i høje hæle og har pimpet cyklen med kurve både for og bag.

Men der er noget ved de hersens wannabe cykelryttere. Jeg ved ikke, om de simpelthen er for fine til at have en ringklokke på styret eller om det betyder så meget for vindmodstanden, at det har mærkbar indflydelse på fremdriften. Men hold nu kæft hvor er det irriterende at blive overhalet af en eller anden tosse i for stramt tøj, der hvæser: ”Så se dig dog for fanden for, kælling,” mens han suser forbi. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal have skæld ud, og hvis manden havde haft en ringklokke, så kunne han have gjort opmærksom på sig selv – hvis han synes, det er nødvendigt. Det ville være pænere at ringe end at skælde ud. 

For jeg ser mig for. Og jeg kører altid helt inde ved siden, fordi jeg selv bliver irriteret over tosserne, der skal cykle på midten af stien, så ingen kan komme forbi. Men jeg har dog en ringklokke, så jeg kan gøre vedkommende opmærksom på, at jeg kommer. I god tid!

Og når jeg overhaler, så kører jeg et stykke forbi og ser mig tilbage, før jeg kører ind til siden igen. I modsætning til cykeltosserne, der kører så snært på, at jeg nogle gange har lyst til at inviterer dem op i cykelkurven.

Må jeg i øvrigt gøre opmærksom på en ting, kære medcyklister? Det kan godt være, at du har brugt en formue på cykeludstyr og cykeltøj. Men selv dyre cykelbukser slides i bagen, og det er et ærgerligt syn at blive overhalet af en, hvis bukser er så tyndslidte, at man kan tælle hårene i røven på vedkommende, der suser forbi.

Og så er der de virkelige cykeltosser. Dem, der kan balancere på jernhesten langt ud i krydset. Jeg tænker, om de mon pulveriserer, hvis de sætter foden i jorden? Jeg tror det, for ellers er der vel ingen gyldig grund til at sætte liv og lemmer på spil. Jeg har aldrig helt forstået fidusen. For du kommer jo ikke hurtigere frem. Du lever måske bare et mere spændende liv – i overhalingsbanen. Bogstaveligt talt.

Det var dagens sure opstød fra etapen i Tour de Rødovre.

6 responses to “Rapport fra Tour de Rødovre

  1. Det er jo interessant at se hvordan helt helt almindelige mennesker har et enormt behov for at skilte med nyerfarne viden omkring en sport. Det mest professionelle tøj, kost-tilskud, dybe samtaler om vigtigheden af en eller anden dims som er totalt uundværlig for at udføre samme sport, måden hvor de klart tilkendegiver at det kun er for indviede at være med og at ens latterlige indslag er helt ude i skoven. Derfor MÅ de også gøre opmærksom på sig selv på cykelstien eller på løbestien – for hvem helvede skulle ellers lægge mærke til deres fuldstændige ligegyldige tilstedeværelse og udfoldelser? Hvem skulle dog ellers beundre dem og klappe benovede i deres små hænder over deres helt utrolig præstation? Ved du at at jeg engang læste på et løber forum en tråd om et meget seriøst emne som blev diskuteret frem og tilbage: Hvordan man skulle klare at holde sit løbe tempo nede når man havde medvind – for det var virkelig et stort stort problem at komme til at løbe så hurtigt…
    Så får man bare lyst til at klaske dem oven i hovede med en stor spade. Og skrige samtidig.
    Jeg foreslår at du tager en paraply med på cyklen og så bare ind i deres baghjul når de kommer susende forbi med deres forbanded sure opstød! Så er de hurtigt færdig med at være så kæphøje.

    Og det var dagens sure opstød fra Helsinki 😉

  2. Tak for det 😀 Elsker sure opstød!

  3. Ah ha ha ha ha ha ha…!!! Og lige lidt mere ha ha ha ha! Tak for dagens grin 😀 Det er simpelthen så rigtigt og et virkelig mærkeligt fænomen.. men os lidt sjovt!

  4. Skønt at jeg ikke er den eneste, der har gjort mig de iagttagelser på cykelstierne 🙂

  5. Ihhh altså.
    Jeg elsker din ironi.
    Er det ikke lidt ligesom med de engang så moderne “kaglekøkkener”: Jo mindre funderet, man er fagligt på området, des dyrere og mere prangende skal udstyret være ;-).
    Egentligt pudsigt, at det er hastigheden, der giver den afgørende belastning for motionen og ikke den masse (vægt), såsom bagage på cyklen.
    Vh
    Domus

  6. Hej Domus og velkommen på Fabrikken 🙂
    Du har helt ret – det er som om, udstyret er det altafgørende. Men er der ikke noget med, at ringeklokker hører til standardudstyret på en cykel? Ja, jeg spørger bare, for jeg hvæset af igen i morges af en tosse i for stramt tøj, der tydeligvis var kommet alt for sent ud ad døren.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s