Jeg er så fu..ing ung!

Undskyld, at jeg sådan spammer jer efter lang tids tavshed, men jeg bliver simpelthen nødt til at dele min gode dag med jer.

I går fejrede jeg og resten af afdelingen en kollega, der fyldte 60 år. Det skete på toppen af Tivoli Hotel, hvor vi spiste lækker sushi og syndige desserter i solen højt over byen. Det var super hyggeligt, og det talte vi selvfølgelig om, da vi spiste morgenmad i afdelingen i morges. Altså bare for en god ordens skyld – vi spiser ikke altid. Nogle gange arbejder vi også.

Min unge kollega C fremhævede dagen i går og mente bestemt, at vi skulle gøre det til en fast tradition. Sekretæren fortæller, at han kan glæde sig til næste år, hvor der er hele tre runde fødselsdage i afdeling. Blandt andet min.

Min søde kollega L kigger på mig og siger: ”Aj, fylder du 40 næste år?”

Mig: ”Hold da kæft…” – sagt med en stort grin

L, tydeligt forvirret: ”Men du fylder rundt, ikk?”

Mig: ”Jo! Men jeg bliver jo for pokker 50”

L: ”Whaaaaat? Jamen så vi jo nærmest jævnaldrende. Jeg troede, du var meget yngre.”

Souschefen bryder ind: ”Hvis ikke det var fordi, jeg lige har lavet budget for næste år, og derfor har helt styr på, hvem der fylder rundt, så ville jeg også skyde dig til at være meget yngre.”

Arhmen altså! Gad da nok vide, hvad der er sket med den slidte ældre dame, der kiggede på mig i spejlet på badeværelset i morges. Hun må være forsvundet på cykelturen og erstattet med en yngre model. Og hvor skønt er det lige, når det går den vej?

Vi skruer tiden nogle timer frem. Jeg skal møde i Byretten. Det lyder måske dramatisk, men i virkeligheden har jeg blot bestilt en tid, så jeg kan få underskrevet mit testamente.

Efter sikkerhedskontrol og betaling bliver jeg bedt om at vente. Jeg synes altid, det er lidt spændende, hvem der henter mig, når jeg sidder sådan nogle steder, og der er noget med institutioner som fx Byretten. Jeg føler mig altid en kende ydmyg. Måske fordi jeg er det mest autoritetstro menneske, der findes.

Bliver det hende den seksuelt frustrerede midaldrende kvinde med for mange katte, der henter mig?  Eller bliver det den unge klorinmarinerede med de stemte z’er? Eller måske charlatanen, der er gået over dato? Spændende er det altid, og i dag var det ingen af de tre. I stedet blev mit navn kaldt af en mand, der helt sikkert har boet hjemme indtil han var midt i 40’erne og altså først er flyttet hjemmefra inden for de sidste 10 år. Mor klipper stadig hans hår og køber hans tøj. Han er iklædt en plasterfarvet buks og en galdegrøn skjorte. Men han er flink.

”Værsgo at tage plads,” siger han og viser, hvor jeg skal sætte mig.  Jeg rækker ham de to kopier af mit testamente, og han lægger dem ved siden af hinanden på bordet. Langsomt bladrer han dem igennem. Det ser ud som om han tjekker, at teksten på de to kopier er ens, men jeg ved faktisk ikke, hvad han kigger efter. Der er en næste højtidelig stemning i rummet.

Da han er færdig, retter han de to bunker, så de ligger sirligt i orden på bordet foran ham. Han beder mig skrive under, og så stempler han og sætter et mærke på. Han tager sig god tid, men efter en stund kigger han op, og siger:

”Er vejret godt derude?”

Mig: ”Ja, det er skønt. Du kan godt glæde dig til at komme ud i det”

Notaren: ”Hm, du skal ikke tro, at det er sjovt at sidde herinde, når solen skinner udenfor.”

Mig: ”Øh nej…”

Notaren: ”Jeg ville meget heller sidder i Grøften…. (blink) I godt selskab…. (blink blink)

Her bliver jeg en kende overrumplet. Sidder den kedelig mand og flirter med mig? Først bliver jeg lidt forvirret, for hånden på hjertet – så tit sker det sgu ikke længere. Men så beslutter jeg mig for, at en flirt er en flirt, og der er jo faktisk ikke noget at sige til, at han ikke kan lade være, når han sidder overfor så ung en kvinde som jeg, og solen skinner.

Jeg skal ikke i Grøften, men jeg fornemmer tydeligt, at det bliver en fantastisk weekend. Ung og åbenbart stadig værd at flirte med. Det kan jo næsten ikke gå galt, vel?

Reklamer

2 responses to “Jeg er så fu..ing ung!

  1. Rikke Jørgensen

    Du er skøn Bente – go’ weekend xx

  2. Tak, søde Rikke. Håber også din weekend var skøn 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s