On my own!

Så gik der 28 dage, og jeg er på egen hånd i forhold til, hvad jeg vil spise, hvornår og hvor meget. Og det er egentlig ret nemt. Jeg tror sgu bare, at jeg fortsætter! Det forløb, jeg har været igennem hos Madbanditten, har været nemt at følge, og min krop elsker tilsyneladende at være sukkerfri. Den slambert!

Jeg har været på mange kure i mit liv. Og jeg har tabt mange kilo. Men de er altid kommet retur, fordi jeg vendte tilbage mine gamle vaner, så snart kuren var forbi. Og jeg havde egentlig frygtet, at jeg ville bruge weekenden på at planlægge, hvad jeg skulle forkæle mig selv med, når nu de 28 dage var overstået.

Men ved du hvad? Det eneste, jeg kunne komme i tanke om, var at fortsætte. Det er det, jeg har mest lyst til. Så i stedet for at planlægge ture forbi bageren eller finde et godt tidspunkt at smutte forbi isbutikken eller fylde glasset med kold rosé, ja så gik jeg tur i de svenske skove med min skønne familie, puslede på min terrasse, da jeg kom hjem og lyttede til skøn musik, mens jeg nød solen i min liggestol. Og jeg glemte at spise.

Se, det er ret mageløst for sådan en som mig, der ellers altid har næste måltid i tankerne, og som kan finde på at planlægge mine ærinder rundt omkring, så jeg på et eller andet tidspunkt kommer forbi en god bager, en isbutik eller noget andet vidunderligt syndigt. Som fx at dukke op omkring spisetid i Kollektivet.

Det sidste kan jeg nu stadig godt finde på – så er I advaret – men beslutningen om at fortsætte med Madbandittens plan føles som det nemmeste, det mest rigtige og fornuftige. Og ja, nu tænker du nok: ”Siden hvornår er du begyndt at blive fornuftig?” Og det ved jeg virkelig heller ikke. Men måske er det sukker, der tidligere har blokeret for min sunde fornuft. Hvem ved?

Og lad mig lige repetere: På blot 28 dage er smerterne i mine fødder reduceret betragtelig. Nogle dage er de helt væk. Jeg sover som en sten. Jeg føler ro i min krop. Jeg kan styre mit temperament – næsten. Jeg har ingen trang til sukker. Jeg kan for første gang i mange år føle sult og mæthed. Ifølge SDS-Morten er mine organer i zen, og mit bindevæv lækkert… Og så har jeg tabt +6 kilo. (Jeg synes, +’et er så fint. I virkeligheden dækker det blot over 100 gram, men det tæller vel også?), min hud er blevet pænere, jeg har meget mere energi og føler mig gladere. Så giv mig lige et eneste argument for ikke at forsætte!

Med de tre kilo, jeg havde smidt, inden jeg begyndte hos Jane, så nærmere jeg mig første delmål, der hedder minus 10 kg inden ferien på yndlingsøen. Jeg tror sgu, at jeg når det!

 

Advertisements

4 responses to “On my own!

  1. Du er bare dygtig 💪💪👍👍 godt gået 😘

    Sendt fra min iPhone

    > Den 19. jun. 2017 kl. 10.23 skrev Klummefabrikken’s Blog : > > >

  2. Hej. Er selv gået i gang med samme forløb og taber mig da også. Har valgt ikke at veje mig for ikke at blive for vægt- fokuseret, men får det stille og roligt bedre og kan tydeligt se forandringerne på min krop. Savner slet ikke sukker, men det grove brød i perioder.
    Godt gået, du er ikke alene i båden 🙂

    • Det bedste ved det her forløb – ud over at blive af med sukkerafhængigheden – er netop at vide, at man ikke er alene. Dejligt at høre, at det også går godt for dig! Lad os holde hinanden oppe på de gode, nye takter 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s