Bye bye Baby

Sikken en uge! Jeg har sendt det sidste nummer af mit blad – min lille baby – til tryk. Nu skal jeg give slip. Min gode kollega skal tage over, og jeg er sikker på, at hun er den helt rigtige til at gøre bladet (endnu) bedre.

Men hold da op, hvor er det svært at give slip. Det har jo været mit lille projekt. Mit ansvar. Mine tanker på papir. Nogle gange vellykket. Nogle gange knapt så meget. Men altid med mine ideer bag. Så jeg kneb lige en tåre i går.

Og ja – jeg ved godt, at jeg om 14 dage sætter mig i en ny stol med et endnu større ansvar. Et sted, hvor der er langt mere opmærksomhed på resultatet af mine tanker og ideer. Jeg kan allerede nu mærke den enorme forskel der er på, hvordan jeg bliver mødt af samarbejdspartnere. Helt anderledes end før. Nogle er nervøse – vil jeg stadig arbejde sammen med dem eller vil jeg lægge en helt ny stil og strategi.? Andre aftvinger mig svar på spørgsmål, jeg aldrig har tænkt over. Og så er der dem, der bare fedter og roser skamløst. Det er de værste!

Forleden havde jeg et møde med vores praktikant. En dygtig kollega kommer forbi og stikker hovedet indenfor. ”Du har sikkert opdaget, at Bente har en særdeles veludviklet bullshit-detektor,” sagde hun blandt andet til praktikanten.

Sådan har jeg aldrig tænkt om mig selv. Jeg oplever, at jeg kan være ret nem at løbe om hjørner med, men det glæder mig da, at hun ikke tænker sådan om mig. Og måske er der noget om snakken, for jeg kan rigtig godt lide at få ros og komplimenter. Hvem pokker kan ikke det? Men skamløs fedterfri på grund af en titel – det magter jeg simpelthen ikke. Jeg er jo for fanden stadig mig. Med et større ansvar og større beføjelser, bevares. Men lad være med at fedte, flirte og smigre for at gøre indtryk på mig. Det hjælper ikke.

Til gengæld er jeg pjattet med at få ærlige komplimenter. Forskellen på de falske og ægte kom meget sigende til udtryk på et møde i går. Samtalen var mellem mig, den nye grafikere, jeg skal arbejde sammen med og hans chef. Jeg fortæller, at jeg – ifølge bladets produktionsplan – skal aflevere en stor stak redigerede tekster på min 50-års fødselsdag næste år. Dem skal jeg gøre alt for at have færdige nogle dage før, for jeg vil ikke bryde mit hoved med arbejde på min runde festdag, der falder en fredag. Om lørdagen inviterer jeg til fest. Og mandag skal jeg efter planen forholde mig til layout af rigtig mange sider. Det kommer ikke til at ske! Måske fra om onsdagen, men fandeme ikke før. Jeg er meget bevist om graden af tømmermænd efter en forhåbentlig god fest.

Chefen: ”Der sagde du forkert. Du mener 40 års fødselsdag, er jeg sikker på.” Smil, smil, blink, blink.

Grafikeren står med åben mund og stirrer på mig. Der går flere sekunder, hvor han er stille. Jeg tænker, at han sikkert er irriteret over, at jeg allerede, inden jeg overhovedet har sat mig i chefstolen, gør hans arbejde svært.

Efter nogle sekunder ryster han på hovedet og siger: ”Det kan simpelthen ikke passe. Du hverken ligner eller opfører dig som en på snart 50! Du virker så meget yngre.”

Så blev den weekend sgu skudt godt i gang! Jeg er faktisk ikke helt overbevist om, at det med min opførsel var et kompliment, men det vælger jeg nu at lade som om, det er.

Gæt selv hvilken kommentar, jeg sætter mest pris på!

Jeg kigger mig i spejlet hver dag. Jeg synes faktisk, at jeg ligner min alder meget godt, og jeg har intet problem med at fylde 50. Faktisk er jeg lidt stolt. Forbered dig på, at der kommer mere om alder på Fabrikken. For jeg har faktisk gjort mig en del tanker om det at blive ældre.

Men nu er det tid til at jeg letter røven og kommer i gang med at forberede maden til hele familien, som kommer på besøg i Den solgule idyl i morgen. Og jeg glæder mig helt vildt til at samle flokken.

Rigtig god weekend!

Reklamer

One response to “Bye bye Baby

  1. AJ, der er noget, jeg har misset! Hvad er det for en ny stol, du nu skal sidde i? Kram fra det midtjyske

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s