Monthly Archives: december 2017

Kom an, 2018!

Er det bare mig, eller flyver tiden af sted? Synes ikke det er længe siden, vi sidst fejrede nytår, og nu skal vi til det igen.

2017 har været et godt år for mig. Jeg har lært en masse om mig selv. Jeg har haft mange skønne timer i godt selskab med familie og gode venner og endda været så heldig, at der er kommet nye mennesker i mit liv, der betyder meget for mig.

Jeg har fået et nyt og udfordrende job, som jeg er meget glad for – endnu er det jo alt sammen meget nyt, og der er meget, jeg skal lære. Det er fedt!

Jeg går ikke op i titler. Men det gør mange andre, kan jeg mærke. Og bagsiden af den medalje er janteloven, som jeg egentlig aldrig før har følt mig synderlig ramt af. Nu mærker jeg den tydeligt. Det er ok – det tror jeg sagtens, at jeg kan håndtere. Det er dog helt tydeligt, at selv mennesker tæt på mig ikke gider høre mere om mig og mit job. Det gør nogle gange lidt ondt, og jeg får en for mig ukendt følelse af ensomhed, kan jeg mærke. Måske fordi jeg altid har været så forkælet at have mennesker omkring mig, som jeg kan dele den slags med. Den går ikke længere. Men det er jo så en god anledning til at finde nye fællesskaber og en anledning for mig til at rykke mig ud af min komfortzone, som jeg ellers er så – nå ja – komfortabel i.

Måske er det lige præcis det spark i røven, jeg har brug for, så det står højt på listen over ting, jeg vil øve mig på i det nye år: At blive bedre til at opsøge nye fællesskaber og ikke så stædigt holde fast i de gamle.

2017 var også året, hvor jeg for første gang i mange år, udvidede ferie-zonen, så jeg ikke alene holdt en skøn ferie på min dejlige ø, men også rejste til det store udland og havde en ditto skøn ferie i Skotland. Den tur lærte mig også en masse om mig selv, og den dukker tit op mine tanker. Ferien har også pustet til ønsket om at træde ud af det vante og gøre noget andet end det, jeg plejer. Det føles usikker, men rart.

Det samme har min kickstart, som jeg heldigvis fandt stædigheden til at gennemføre i 2017.  Den blev begyndelsen til en masse gode erfaringer. Jeg har tabt mig. Ikke så meget, som jeg kunne have gjort og gerne ville, men nok til at gøre en forskel. Og bedst af alt – min krop elsker at være sukkerfri, så selv efter en hård december med alt for meget mad, alkohol og søde sager, er det ikke svært at finde tilbage igen. To dage uden kulhydrater og alkohol – mere skal der ikke til, før jeg kan mærke den positive forskel i kroppen og se resultatet på vægten. Væk er de ekstra kilo, jeg samlede op i december. Og nu sidder du måske og tænker: ”Jamen, det er jo bare væske, du har smidt.” Til det må jeg bare sige: ”Og hvad så? Det er stadig tre kilo mindre, jeg skal slæbe rundt på!” Så tak til verdens bedste Jane for støtte, inspiration og opbakning!

I aften står den igen på fest og farver, og jeg har tænkt mig at mæske mig i gode sager og tømme en masse glas. Og det er helt ok, for jeg ved præcis, hvordan jeg kommer tilbage på sporet igen. Hvis jeg altså kommer ud af døren, for jeg føler mig langt fra i topform. Så måske ender det med en nytårsaften på sofaen under dynen.

Hvis du har fulgt med på Fabrikken længe, så ved du, at jeg ikke giver en skid for nytårsforsæt, som i min verden blot giver anledning til dårlig samvittighed. I alt fald hvis nytårsforsættet er forbud a la: Du må ikke ryge. Du må ikke smide dig på sofaen. Du må ikke spise sukker. Du må ikke drikke alkohol. Så den slags har jeg ikke nogen af. Ingen forbud!

I stedet vil jeg forsøge at fokusere på at følge den vej, jeg begyndte at gå ad i 2017. Først og fremmest fordi jeg har det så godt der, men også fordi der stadig er mange kilo, der skal væk. Og engang imellem vil jeg gå en lille omvej og prøve kræfter med nye mennesker, fællesskaber og oplevelser. For det har jeg brug for, kan jeg mærke.

2017 var et godt år, og jeg er helt sikker på, at 2018 også er fyldt med gode oplevelser. Jeg har i alt fald høje forventninger. Både til mit og dit nye år. Derfor ønsker jeg dig, der læser med, et rigtig godt og lykkeligt nyt år. Tak for det gamle!

 

Reklamer

Den dag jeg fik lyst til at gro et skæg

Jeg håber, at du har nydt juledagene og er kommet godt igennem dem. Jeg har nydt nogle vidunderlige dage i Sverige med familien, men er nu tilbage i Den solgule idyl.

Min juleferie i Sverige sluttede i Malmø Arena til årets Andendagsmatch – som åbenbart er en tradition. Det var min første ishockeykamp, og det var fantastisk! En gladiatorkamp med perfekt dramaturgi. Der var ikke sparet på filmklip med barske mænd, der er klar til at forsvare både sig selv, deres hold, men også gud og fædreland. Tilsat bananrøg, musik og andre effekter, der betød, at fra at være sådan lidt ”Nå, ja – det er da hyggeligt at opleve og især fordi jeg er sammen med min familie,” så blev jeg sådan en, der klappede, forsøgte at synge med på den skånske slagsang og råbte højt, når pucken var tæt på mål og endnu højere, når der blev scoret. Og det blev der hele fem gange. Af dem jeg holdt med. Sikken en fest!

Jeg sad og kunne mærke testosteron banke i kroppen. Synes næsten jeg kunne mærke et skæg, der voksede frem, og underligt nok virkede det passende. Jeg fik lyst til at tage mig i skridtet og bryde ud i primalskrig. For det virkede som om, at var det, der blev forventet. Trommerne, sangene, jublen… Det hele gik op i en højere enhed, og selv min skønne lille nevø på seks år, der ellers aldrig vinder prisen som en særligt udfarende eller modig knægt, blev pludselig en lille mand. Sad som en voksen, råbte til krigerne på isen, hvordan de skulle gøre. Og skreg, så blodårerne sprang frem på halsen, når der blev scoret.

Det var skønt og den helt rigtige måde at pakke julen sammen på, for der var ikke meget julehygge over det. Det var krig på is, og jeg elskede det.

Heldigvis er der stadig feriedage på programmet, og de skal fyldes med gode sager. Godt selskab, frisk luft – den slags. Det kan kun bliver godt!

 

 

Fabrikken ønsker god jul

Så blev det juleferie, og den var mildt sagt ventet med længsel. Jeg glæder mig til hygge med familie og venner. Til gåtur, for meget mad og forhåbentlig alt for store gaver. Og så glæder jeg mig bare til at holde fri. Jeg har ikke de vilde planer. I stedet har jeg med vilje ladet kalenderen være åben, så der er plads til spontane ideer og andet godt. Muligvis lige nogle køkkenskabe, der gøres rene, men det er kun, hvis bølgerne går rigtig højt.

December har været hård for mig. Altså ikke pga. arbejde, men på grund af lidt for meget fest. Lidt for meget alkohol, alt for meget mad og ikke mindst alt for meget chokolade. I en sådan grad, at jeg hver morgen lige tjekker, om min hud stadig er skummetmælksblå, eller om jeg måske har været så heldig at få en mere nougatbrun kulør. Det sidste er desværre ikke tilfældet.

Nå, men frem til og med den 26. er der fri leg. Det vil være alt for åndsvagt at tro, at jeg kan stoppe vanviddet de næste par dage. Men så er det virkelig også tilbage på sporet i en helvedes fart, for sagen er jo den, at jeg har det meget bedre uden sukker. Men åbenbart ikke godt nok til, at jeg kan lade vinen, gløggen, kagerne og konfekten stå. Og heller ikke chokoladen, som vi nærmest er druknet i på arbejdet. Det må stoppe! Kan vi ikke aftale, at firmagaver næste år bliver æbler? Eller mandler? Eller bacon og smør? Men stop for gud skyld med chokoladen. Det er altså at friste svage sjæle.

Men nu er det altså ferie. Konfekten er lavet – og jeg har faktisk ikke spist (ret meget) af den. Hvorfor jeg skal stå for den slags, går over min forstand, men måske er det fordi, min familie finder en næsten pervers fryd ved at more sig over min konfekt-kompetancer. For helt ærligt. Det ligner noget, små børn har lavet. Jeg triller kugler af marcipan. Det går godt i cirka tre minutter. Så gider jeg ikke mere, og kuglerne bliver så store som golfbolde. Og det der med at overtrække med chokolade… Jeg ser ingen fremtid for mig i konfektbranchen.

Jeg har fået købt det, jeg skulle. Gaverne er pakket ind. Jeg begynder faktisk at tro, at jeg har nogenlunde styr på det hele.Det eneste, jeg mangler, er at ønske dig, der følger med på Fabrikken, en glædelig jul – og hvis jeg ikke når at skrive inden – så også et super nytår.

Hyg dig. Forkæl dem, du holder af. Grin. Græd om nødvendigt. Og nyd for guds skyld juledagene. Det er snart hverdag igen. Og det er heldigvis heller ikke så tosset.

Glædelig jul!

Julehumøret har indfundet sig

Jeg er vild med jul. Især er jeg vild med lange juleferier. Min bliver så lidt kortere i år, end jeg havde planlagt, men jeg har stadig ferie i over en uge, og jeg har startet nedtællingen.

Jeg nyder julelysene, som er blevet sat op på gader og stræder og i villahaverne. Men tillad mig at minde om mantraet: Less is more! For jeg synes, at kulørte og blinkende lamper har taget overhånd i nogle af haverne. Og det er fandeme grimt. Så der! Kan vi lige aftale, at vi alle holder lidt igen? Eller i det mindste gemmer alt plastik og skrammel, der kan lyse i flere farve og blinke i takt til tvivlsomme toner i baghaven?

Jeg elsker at komme i et hjem, der er smukt pyntet til jul. Og det bedste er at komme hjem til mine forældre, fordi min mor er endog rigtig god til at pynte, og julepynten er fyldt med nostalgi. Meget af hendes julepynt har hun haft, siden jeg var barn, og jeg er pjattet med gensynsglæden.

Men i modsætning til min mor, så er jeg virkelig dårlig til at pynte. Der er simpelthen ikke gået nogen stor dekoratør tabt i mig. I stedet for at være smukke og pynte, så får mine ubehjælpsomme dekorationer og juletableauer mit hjem til at se rodet ud. Så nogle år dropper jeg helt pynten. I år har jeg fundet en smule frem, men hvis du besøger mig for første gang, er det slet ikke sikkert, at du opdager det. For det er sparsomt.

Men jeg god til kombinationen: Smukt fad, stort lys, masser af julekugler. Bum! Dekorationen, der ikke kan gå galt. Så dem har jeg lavet et par stykker af i år. For med tanke på, at jeg har aldrig har haft et juletræ, så er det tankevækkende, hvor mange julekugler jeg har.

Julepynt1

Og så har min gode veninde givet mig et fint skilt. Jeg har stadig ikke gennemskuet, hvorfor hun kom til at tænke på mig, da hun så det, men det passer på en sær måde godt hos mig, så det har fået en fin plads.

Glædelig første weekend i december.