Mød dansemusen Bente

Forleden skrev jeg om at opsøge nye fællesskaber, og man skal jo kravle, før man kan gå. Eller sagt på en anden måde – fællesskaber kan jo have mange former, og dem, jeg især tænkte på, da jeg skrev, handler om faglige fællesskaber. Dem er jeg ikke nået til at opsøge endnu. Men jeg har fundet et nyt fællesskab i køen til bilvasken. Se, det lyder måske ikke af så meget, men det var stort for mig, da jeg endelig fandt modet til at køre i vaskehallen. Eller rettere – til at starte vasken med en app…

Der er desværre ikke meget Pippi over mig. Jeg er sådan en, der møder verden og alt nyt med et: ”Det tror jeg sgu ikke, at jeg kan finde ud af,” i stedet for at tænke som Pippi, der møder verden med et: ”Det har jeg aldrig prøvet før. Det er jeg helt sikkert god til!”

Så det var var ikke alene stort for mig – det var også tiltrængt. Min bil var efterhånden så beskidt, at jeg var flov over at køre i den. Faktisk er den kun blevet vasket en gang tidligere, og det var, da den var på værksted, fordi jeg havde lavet buler. Jeg overvejede flere buler for at slippe for bilvasken og ikke mindst appen, men vurderede at det alligevel ville blive for dyrt i længden.

Og ved du hvad? Det gik skide godt! Jeg kunne godt finde ud af det, jeg faldt i snak med de andre i køen, og det var faktisk helt hyggeligt. De fleste af dem var – jeg fristes til at sige naturligvis – noget mere tjekkede end jeg. De havde alverdens udstyr med, som de pudsede og polerede deres biler med, når de kom ud af vaskehallen. Det er så ikke lige mig. Jeg kører min bil i vaskehallen. Og fem minutter senere kører jeg ud igen og videre ud i livet. Der bliver ikke kælet meget for min bil, og det er en fejl, kunne jeg forstå af de gode råd, jeg fik i køen.

Og så har jeg været på danseskole. Der kan du fandeme også tale om et nyt fællesskab. Jeg er jo ikke sådan en, der danser. Mest fordi jeg har råd til at stå i baren og generelt føler mig bedst tilpas der. Men i dag har jeg kastet mig ud i en omgang Ballroom Fitness på en rigtig danseskole. Ikke noget træningscenter-halløj eller wannabe Vild med dans til mig.

Man kan sige, at Ballroom Fitness er tabernes dans. Det er for os, der ikke kan finde en partner. Derfor er vi ikke fine nok til at komme i smukke kjoler og høje sko. Men det er egentlig meget godt, for den mundering er heller ikke rigtig mig. Tanken er dog, at jeg skal lære at danse vals, tango, cha cha cha, quickstep, wienervals, samba, jive og rumba. Det skal nok blive godt… Jeg er som en elefant i en glasbutik på et dansegulv, men jeg har jo lovet mig selv at prøve noget nyt i det nye år, og det skal jeg da lige love for, at jeg fik gjort til prøvetimen i dag.

Jeg kastede mig ud en fyrig rumba. Dansede samba med svung og forsøgte mig også med en pasodoble, men den var svær. Men ved du hvad? Jeg skal nok komme efter det, for det er ubetinget det sjoveste, jeg har gjort for mig selv i lang tid. Vi var flere, der så dumme ud. Om jeg lå øverst i top 3, eller om det bare var min egen fornemmelse, skal jeg lade være usagt. Men jeg grinede, jeg svedte, og jeg hev efter vejret. Og jeg havde min egen fest til god musik. Og nu har jeg booket mig til dans de næste tolv uger.

Det er hele to nye fællesskaber på blot en uge, og jeg synes faktisk godt, at jeg må være lidt stolt af mig selv. I morgen begyder jeg i et nyt fællesskab, når jeg igen hopper på kickstart hos Madbanditten aka Jane.

Hvad skal det dog ikke ende med?

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s