En underlig oplevelse

Har du nogensinde været så beruset, at der er huller i din hukommelse? Det har jeg, men det er godt nok mange år siden. Men jeg havde en oplevelse, der minder om det, og den havde jeg, da jeg skulle have fjernet mærkelige dimser fra min krop. Det har jeg beskrevet tidligere, og jeg vil undlade at gå yderligere i detaljer.

I mandags skulle trådene så fjernes. Det havde jeg set frem til, for de har godt nok irriteret mig. Men hold da op, hvor var det en sær oplevelse at gå ned ad gaden til kirurgen uden nogen som helt erindring om, at jeg har været der før.

I opgangen bemærkede jeg nogle fantastiske flotte udskæringer i træværket over dørene. Det er sådan noget, jeg altid bemærker. Men jeg kunne ikke huske, at jeg nogensinde havde set de her døre før.

Da jeg kom ind på klinikken, kunne jeg godt genkende rummet. Eller rettere – jeg kunne godt huske, at receptionen lå til højre for indgangsdøren, men jeg havde absolut ikke nogen erindring om interiør og andet.

Og da jeg så sygeplejersken, kunne jeg godt huske, at jeg havde mødt hende før. Hun så sært bekendt ud, men jeg forbandt hende ikke med klinikken.

Jeg fortalte hende, hvordan jeg havde haft det efter operationen. Om maden, jeg ikke kan huske, jeg har lavet. Om hjemturen jeg ingen erindring har om. Om de mange timer jeg sov.

Hun blev meget overrasket og også lidt forundret.

”Det ville jeg aldrig have troet. Du var velformuleret og rigtig god til at sætte ord på din nåleskræk og hvordan du oplevede operationen. Virkelig god til det! Du virkede helt klar,” forklarede hun og tolkede det sådan, at jeg i alt fald ikke er vant til rusmidler, når jeg kan reagere så voldsomt på pillerne.

Nej da! For vin er ikke et rusmiddel, vel? Vel?

Jeg forklarede, at jeg faktisk har følt mig helt flov over, at jeg skulle derind igen, fordi jeg simpelthen ikke anede, hvordan jeg havde opført mig.

”Det skal du bare give slip på. Jeg tror altid, jeg vil huske dig, fordi du var så god til at sætte ord på, hvordan du havde det. Og du var virkelig sej,” lød svaret.

Se – her er lidt mere at være stolt af. Men også virkelig mærkeligt, at man kan eksistere i en slags parallelverden uden bevidsthed. Det har virkelig skræmt mig, selv om jeg åbenbart er velformuleret, når jeg ikke ved det.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad det er, der gør, at jeg trods alt har kunne finde ud og hjem. Skifte fra bus til tog og gå det sidste stykke. Sørger for billet. Huske adressen. Den slags – uden at ane, at jeg gjorde det.

Jeg har det stadig virkelig stramt over den oplevelse.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s