En ret perfekt uge

Sikken en uge, der lige er gået!

Sommeren – eller i det mindste foråret – er endelig kommet, og jeg bruger tid hver morgen på at tjekke hvilke planter på min terrasse, der er sprunget ud. Jeg er pjattet med forår, og det kribler efter at få fyldt de mange krukker, jeg investerede i sidste år med farver og former.

Eneste malurt i bægeret er, at min cykel er død, og jeg er blevet bedt om at vente tålmodigt på den nye, jeg har bestilt. Uh, det er svært på dejlige solfyldte morgener. Heldigvis er der lys for enden af tunnelen. Jeg tænker, at for hver kedelig morgen i metroen kommer jeg et skridt nærmere ny, fin cykel. Og regnvejret i næste uge…

Jeg er ved lægge sidste hånd på næste blad, og det går over stok og sten. Jeg er ret vild med layoutprocessen. Det er der, hvor alle skriblerier, noter og billeder bliver til et blad. Nogle gange kan det virke næsten magisk, når det lykkes.

I tirsdags stod jeg ved en kollegas skrivebord. Jeg stod helt stille. Pludselig føltes det, som om noget sprang i min ryg. Og så gjorde det ondt. Resten af dagen gik jeg rundt som en krøbling, fordi det også trak ned i mit ben. Meget mærkelig! Efter fyraften skulle jeg til fysioterapeut. Bad ham om også at kigge på ryggen.

”Det der… Det er bare pga. din alder,” påstod manden, som jeg nok aldrig skal se igen. Aj, gider du lige… Jeg kender faktisk mennesker, der er ældre end jeg, og jeg fornemmer ikke, at det er noget der sker hos dem, så styr dig lige, kære fys.

Nå, men en god portion piller og nogle strækøvelser senere og nu fornemmer jeg, at det går bedre.

I går var jeg inviteret på kaffe fra morgenstunden. I statsministeriet, såmænd. Det var virkelig sjovt at se de lokaler, jeg har set så tit på tv og selv om det var i forbindelse med et interview med statsministeren – så det var altså arbejde – så var det en sjov og ret hyggelig oplevelse.

Kaffe og arbeje

Nej, jeg sidder altså ikke og tjekker min telefon, selv om det ser sådan ud. Jeg er bare koncentreret.

Dagen sluttede med vin i solen ved Torvehallerne, før Arbejds-veninden og jeg satte os til bords på dejlig restaurant med endnu dejligere vinmenu. Er der noget bedre end en fredag aften i en by, der summer af liv, og vin, der flyder i stride strømme? Vi havde nok at se til med at følge med i udskænkningen, og jeg tænker ellers, at jeg ret rutineret, for jeg kommer tit steder, hvor der ofte og generøst bliver hældt i glassene. Men jeg er altså ikke i perfekt vinmenu-form endnu. Så meget desto mere grund til at gå i skarp træning.

Endnu bedre er det, når man kommer ud – lettere beruset – og opdager, at selv om klokken over er over 22, så er der stadig næsten 20 grader udenfor. Det betyder jo, at man bliver nødt til at finde et nyt sted udenfor med et glas eller to. Med andre ord – en perfekt afslutning på en ret perfekt uge.

Rigtig god weekend!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s