Ikke mere skældud, tak!

Jeg har tilbagelagt mere end 150 kilometer på min nye cykel den første uge – og det endda selv om jeg lod den stå hjemme i går, hvor det regnede for meget til, at jeg kunne overbevise mig selv om, at det ville være fedt at cykle.

Desuden har ugen været helt fri for kulhydrater og alkohol. Det gør underværker for kroppen og ikke mindst nattesøvnen. Den friske luft og sundere kost giver dyb, dyb søvn. Og det har været lige, hvad jeg har haft brug for, for det virker som om, at alle sure mennesker i verden har fået min e-mail. Kæft, hvor har jeg fået meget skældud i ugen, der er gået. Den ene mere sure mail efter den anden. På et tidspunkt havde jeg mest lyst til at åbne et vindue og skrige til verden: ”Så hold dog kæft!”

Men jeg må nok lære, at det er en del af drømmejobbet, som jeg bare ikke havde overvejet. Og måske bliver jeg en dag hårdhudet nok til at lade det prelle af. Men det er svært, for uanset hvor uretfærdig de sure mails er, så sidder de som små giftpile i kroppen. Heldigvis er det lykkes mig at ryste ugens dosis af mig igen. Ikke mindst takket være god nattesøvn, frisk luft og en god snak med verdens bedste chef.

Næste uge må godt blive lidt bedre både med hensyn til skældud, men også når det gælder andre områder af mit arbejdsliv. For jeg hader, når det bliver nødvendigt at trække ”Det er faktisk mig, der er chef-kortet”. Det er så træls og burde ikke være unødvendigt. Men jeg har haft det fremme flere gange i denne uge, og jeg er ikke sikker på, at det klæder mig særlig godt.

Heldigvis har der også været masser af gode oplevelser, og i det store regnskab, så er de jo de vigtigste. Bare sjovt som det altid er de negative, der fylder. Det er som med komplimenter. Man kan have fået en kæmpe bunke af søde ord, og så er der én negativ kommentar. Hvilken husker man? Jeg vil gerne vædde på, at de fleste husker den negative.

Heldigvis skal jeg fejre sankthans i skønt selskab i aften. Og der kommer vin i glasset. Også selv om det så kommer til at gå ud over nattesøvnen. Men så er det jo heldigt, at det er søndag i morgen, og det eneste jeg skal, er at prøve at redde de planter, der har lidt overlast i vinden og så fylde containeren til haveaffald helt op. For hold da op, hvor ser det hele hærget ud efter de sidste par dages blæst. Godt, at jeg elsker at gå derude og feje og nippe blomster og føle mig som den midaldrende dame, jeg er. Også selvom tømmermændene skulle banke på.

Rigtig god weekend!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s