Ros til mig

Min ferie er slut! Bedst som hedebølgen rammer landet, begynder jeg på arbejde igen. Men jeg begynder heldigvis stille og roligt. I dag skulle nemlig have været endnu en feriedag, men på grund af møder inden ferien valgte jeg at inddrage den – med det kompromis, at jeg har arbejdet hjemme og havde møde på terrassen med en kollega tidligere i dag, hvilket jo må siges at være en dejlig blid start.

I morgen vender hverdagen så for alvor tilbage. Men i morgen er jo heldigvis endnu en søvnløs og alt for varm nat væk, så det skal nok gå.

Jeg har brugt temmelig lang tid på at komme igennem alle mails i dag. Og det giver anledning til ros til mig. For selv om jeg brugte lidt af den første uges ferie på arbejde, så overholdt jeg den aftale, jeg havde lavet med mig selv. Når først de sidste opgaver var klaret, så var det også slut med tjekke mails.

De første dage var det overraskende svært ikke liiiige at tjekke. Men efter et par dage blev jeg faktisk rigtig god til det, og den sidste uge har jeg ikke en eneste gang åbnet min arbejdsmail.

Det synes jeg faktisk fortjener klapsalver. For jeg er virkelig dårlig til at holde fingrene fra telefonen i løbet af dagen, og det er så nemt lige at kigge forbi arbejdsmailen. Så vigtig er jeg nemlig… Men ikke den sidste uges tid, og jeg mærker nu, hvor godt det har været at give helt slip på arbejde for en stund.

Så selv om det har taget lang tid i dag at kæmpe mig igennem bunken af ulæste mails, så lykkedes det at komme til bunds. Og hånden på hjertet – halvdelen (eller mere) er jo ikke vigtige. Så vigtigere er jeg altså heller ikke – selv om jeg godt kan lide tanken om at være det.

Jeg gruer for sommerheden på kontoret, og jeg gruer for atter at skulle i “kontor-tøjet”, der ikke er det mest komfortable, når det er varmt. Men i det mindste er de kilo, der sneg sig på sidebenene på Øen (næsten) væk igen. Så bortset fra det faktum, at jeg sagtens kunne have holdt flere ugers ferie mere, så bliver det trods alt helt ok at komme tilbage til hverdagen. Men er der nogen, der gider at skrue bare en anelse ned for varmen?

Og mind mig så lige om, at jeg ved lejlighed har en hel del at sige om feriebilleder. Eller bare billeder af mig i det hele taget… Jøsses!

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s