2. søndag i advent

Den søde juletid… Det er jo ikke nogen hemmelighed for faste læsere på Fabrikken, at jeg elsker jul. Jeg elsker lysene, hyggen, samværet, maden – alt det, der er jul for mig.

Det er bare som om, at jo ældre jeg bliver, jo oftere er det jul. Er det bare mig, eller er det efterhånden enten sommerferie eller jul? Hold da op, hvor tiden flyver. Og ja – det er en irriterende kliché, men det er altså også et faktum.

Jeg husker, at jeg som barn ofte sad og lyttede til de voksnes samtaler. Og især to emner, fik mig altid til at ryste på hovedet og tænke: Aj, seriøst?!

Den ene var dette udsagn: ”Jamen, jeg føler mig jo ikke en dag over 30. Jeg er stadig ung inden i.”

Jeg tænkte: ”Aj, seriøst! Har du set dig selv i et spejl?” For når man selv er lille, så er mennesker over 30 jo vildt gamle. I dag forstår jeg fuldstændigt, hvad de mente.

Det andet udsagn var: ”Som tiden dog flyver.”

Mig: ”Aj, seriøst! Er du klar over, hvor langsomt tiden går fra den 1. til den 24. december?”

For ikke at tale om julemiddagen, hvor de voksne tog så lang tid om at spise. Og så skulle der ryddes ud og vaskes op, før man måtte danse om juletræet. Der fløj tiden fandeme ingen steder.

Men nu… Nu må jeg jo sande, at jeg ikke vidste bedre. For jo – tiden flyver af sted, og snart er det jul igen.

For første gang siden engang i 90’erne skal jeg holde jul på Øen, og jeg glæder mig som et – nå ja – barn til jul. Men indtil da forsøger jeg at julehygge på Vestegnen, hvor jeg bor pt. Det er en smule op ad bakke, for kæresten er bestemt ikke et julemenneske. Tværtimod! Han blev ærlig talt lidt fjern i blikket, da jeg forlangte, at vi skal se begge julekalendere i tv. Hver dag.

Julepynt er heller ikke noget for ham. Så jeg blev virkelig glad, da jeg en eftermiddag kom hjem fra arbejde og så, at han havde sat julelys op i vinduet. Eller da han havde købt en julestjerne og pyntet den fint med snebolde. De der små lækkerbiskener af marcipan og chokolade. Jeg blev glad. Men også lidt ærgerlige over, at jeg ikke kan spise sneboldene, fordi der nok er kommet jord på.


Jeg har insisteret på at hænge en julesok op. Som det eneste pynt og fordi jeg vidste, at nissen ville komme forbi. Det gjorde nissen også. Endda på et uventet besøg, for der var fint julepynt i sokken i morges. Nissen gør sig virkelig umage for at komme mig i møde, og jeg elsker det.

Så nu sidder jeg i en – sparsomt pyntet, bevares – stue med julelys og julemusik og glæder mig over, at det er 2. søndag i advent og over, at julehyggen lige så langsomt også sniger sig ind i det lille hjem på Vestegnen.

Rigtig god 2. søndag i advent til dig og dine.

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s