Tag Archives: brunch

Kom lige forbi med morgenmad!

Kender du de morgener, hvor man vågner og bare har lyst til at æde hele verden? Nå ikke…

Jeg kender dem! Jeg har lyst til den helt store buffet. Æg og bacon. Brød og ost, Masser af frugt. Yogurt. Kaffe i stride strømme. Wienerbrød, french toast og pandekager… så pyt da.

Og hvad finder jeg i mit køkken? En pakke knækbrød uden knæk, pulverkaffe og et æble, der vist skulle have være spist for en sæson siden. Jamen for fanden da!

Uden sammenligning i øvrigt - men giv mig mad! NU!

Reklamer

Change of plans!!

Planen var, at jeg ville sove længe i dag. Stillede uret til klokken 10, da jeg langt om længe gik i seng i nat.

Vågnede første gang lidt over 7 og følte mig egentlig frisk, men blev enig med mig selv om, at fem timers søvn simpelthen ikke er godt nok.

Klokken lidt i ni var det så Damen, der har besat min krop, der flåede mig ud af køjen med beskeden om, at hvis jeg synes, det er ok at svælge i wienerschnitzel og jordbærtærte til Grand Prix hos Dragør-drengene og spise brunch med studie-veninden i dag, så havde jeg bare værsgo at lette røven og komme til træning. Sådan noget har konsekvenser, fortalte hun mig, og lød ret bestemt. Nærmest sådan lidt arrig!

Point taken! Damen, der har besat min krop, har den sunde fornuft, jeg aldrig har haft, og jeg glad for, at hun deler den med mig. Men det føltes nu alligevel som lidt af et overgreb, for jeg havde faktisk glædet mig til at sove længe. Rigtig længe!

Til gengæld har jeg det skønt nu, hvor resten af dagen står på godt selskab… og mad. En halv times crosstræning får næppe kalorieregnskabet til at gå i nul, men lidt må det da have hjulpet.

God søndag til alle!