Tag Archives: cykeltur

Nu med luft under vingerne

Så fik jeg endelig pustet luft i mine cykler. Jeg har to, og de har så valgt at tabe luften på samme tid – hvilket jeg opdagede for et stykke tid siden, da jeg endelige havde fået overbevist mig selv om, at jeg skulle cykle en bid af turen på arbejde. De har stået og skammet siden den famøse morgen, hvor de forrådte mig, for jeg har ikke lige fået taget mig sammen til at finde et sted, hvor jeg kunne få luft i dækkene, og noget så moderne som en cykelpumpe har jeg aldrig ejet. I byen findes der et hav af steder, hvor man kan pumpe sin cykel. Det gør der ikke i Vandkantsdanmark. Måske fordi det forventes, at folk, der har råd til at bo her, kører bil.

Men den laver man ikke med mig, og derfor har jeg i dag investeret en mindre formue i en motherfucker af en cykelpumpe, for det skal ikke ske for mig igen, at jeg står en tidlig morgen, og endelig har fået timet og tilrettelagt alt for at cykle til lufthaven – og ja! Der er kun godt seks kilometer, og ja! Man har givetvis sendt mennesker til månen med mindre planlægning end det kræver for mig at cykle til lufthaven, når jeg skal på arbejde. Men sådan er det. Og det behøver vi ikke tale mere om!

Hvis jeg ellers gad gå ned i min kælder, så ville jeg vise jer den. Den ligner en mellemting mellem en miniature benzinstander og en mellemstor støvsuger. Nu kan de dæk bare komme an. Mor er klar!

Og hold da op, hvor mit dårlige knæ synes, at det er fedt at cykle igen. Knæet kan tilsyneladende godt lide at blive rørt. Det mærkede jeg tydeligt, da jeg begav mig hjem fra cykelhandleren for anden gang på raceren. Min bagdel var ikke helt enig i, hvor fedt det var. Den har tydeligvis for længst vænnet sig til sofaens bløde hynder.

For at træne knæet lidt sidder jeg lige nu, og forsøger at finde en fornuftig cykelrute, jeg kan tilbagelægge i morgen. Jeg er jo sådan en, der kan farer vild i en skotøjsæske, og jeg kan virkelig blive skræmt ved tanken om ikke at kunne finde hjem. Men min indre cykelrytter hvisker til mig, at jeg jo for helvede er på en ø. Går det helt galt så søg mod kysten og cykl indtil du rammer Dragør, Schmidt. Sværere end som så behøver det jo ikke at være.

Tilfældigt, at jeg starter min nye cykelkarriere samme dag, som Tour de France skydes i gang? Næppe!

Reklamer

Endelig…

Så kom du, Sol – din svigefulde kælling. Det var godt nok også på tide, og du er savnet.

Hvor blev jeg bare glad i låget, da jeg trak gardinerne til side i morges og så, at det var holdt op med at sne. Solen skinner oven i købet. Og ja – jeg er stadig utjekket, fordi jeg ikke kan finde på andet at skrive om end vejret, men det griber altså også voldsomt ind i min hverdag.

Jeg bor et sted, hvor det er svært at komme frem og tilbage, hvis man ikke kan cykle. Turen på arbejde med det offentlige er en prøvelse, jeg bestemt ikke bryder mig om. Men endelige i morges… Jeg kunne cykle hele vejen!

Det er første gang i denne uge, og det var fantastisk. Jeg føler mig ganske veltilpas nu, hvor jeg har fået motion og frisk luft, og pludselig forstår jeg, hvorfor jeg har været træt og uoplagt hele ugen. Det har jeg, fordi jeg ikke har kunnet cykle. Så enkelt er det!

Det føles, som om jeg kører på dampene af de reserver, der blev tanket op sidste sommer. Og det blev endda ikke engang til en fuld tank. Det er hårdt, synes jeg. Jeg længes efter at pakke vintertøjet og de tunge vinterstøvler væk. Jeg længes efter lune aftener på altanen, men mest af alt længes jeg efter, at sneen forsvinder. Og nu vil jeg bruge resten af dagen på at glæde mig over, at solen endelig skinner. Og arbejde lidt…

Skal I lave noget spændende i solskinsvejret?

Nu med rød tud!

Tak fordi I hepper på mig!

Jeg kom op på hesten igen, men lige nu føles det som om, jeg også faldt af den igen. Sådan helt fysisk. Er vågnet med den ondeste hovedpine og synes det hele er lidt tungt i dag..

Men udsigten fra hesten var god i går – dejligt at få smidt sukkeret ud og få trænet igen. En pilatestime med Frida kan få selv den sløveste og mest ugidelig krop i omdrejninger igen.

18 kilometer på cykel bagefter giver frisk luft – så meget at jeg lige måtte snuppe en lur på altan, da jeg kom hjem. Og vågende med den rødeste næse EVER! Blev også godt forbrændt på brystet, så nu har jeg pakket mig selv ind, før jeg går ud. Godt timet, med tanke på at der bliver 25 grader i dag.

Ved ikke hvorfor jeg ikke mente, at solcreme var nødvendig i går. Så nu ligner jeg en blanding af en falden jockey og Troels Kløvedal… Vist meget godt, at jeg har et par deadlines i dag, så jeg kan gemme mig indendørs.

Og så står den på Stram op i aften, og der bliver jeg alligevel altid nærmest kobberfarvet i fjæset, så der er næppe nogen, der lægger mærke til den røde tud.