Som jeg skrev forleden, så er jeg efterhånden faldet godt til i min nye hverdag. Den har endda ramt mig så hårdt, at det er blevet sørgeligt tydeligt, at jeg ikke kan ligge hjemme på sofaen og se tvivlsom tv, de (mange) dage, jeg ikke skal på arbejde. For det er der ikke råd til.
Sådan! Jeg må altså i gang med at pleje freelancebiksen, og det er helt ok, for i det nye job skriver jeg ikke så meget, og det kan jeg jo faktisk rigtig godt lide.
Jeg er også nået dertil, hvor jeg igen føler overskud til at holde fokus på krop og sundhed. Det betyder, at jeg nu seriøst går til kamp mod kiloene på sidebenene. Der er blevet alt for mange af dem, og jeg mistænker, at de er skyld i, at mine knæ stadig driller. Jeg synes, at jeg er alt for ung – jo, jeg er! – til at døje med dårlige knæ og småskavanker. Så nu har jeg, inspireret af nogle dejlige damer, jeg mødte til reception hos skønne Jane aka Madbanditten i sidste uge og Janes bøger, brugt weekenden på at bage, snitte og koge, så der er sund og god mad i køleskabet, når jeg kommer hjem i aften.
Godt hjulpet på vej af solen i går kom jeg også endelig både på lang gå- og cykletur i weekenden, og det var skønt. Jeg har bestemt planer om at genoptage løbet. Ikke fordi jeg synes, det er skide sjovt, men sidst nåede jeg jo faktisk til det punkt, hvor jeg nød løbeturene, når de var overstået. Der vil jeg gerne hen igen, men jeg bliver nødt til at have styr på knæ og fødder først.
Jeg synes da heller ikke, at mine nye naboer i Dragør skal snydes for det tvivlsomme syn af mig i for stramt tøj, for høj puls og for vild kulør i ansigtet. Det kommer, kære naboer. Bare vent!
Og apropos naboer, så er jeg flyttet til et sted, hvor folk kommer på uanmeldt besøg og drikker kaffe. Det er fandeme hyggeligt! Om end det minder mig om, at jeg skal huske at holde opryddet og nok bør smide de gamle og hullede bløde bukser ud, som jeg ellers nyder at rende rundt i, når ingen kan se mig.