Tag Archives: ferie

Om at komme hjem

Jeg er som nævnt på ferie på barndomsøen. En gæst er allerede blevet skiftet ud med et nyt hold gæster. En anden gæst har netop forladt øen, og i morgen kommer der nye til. Sådan kommer det til at foregå resten af ferien. Det er svært at sige farvel, men det er skønt at byde velkommen.

Jeg er helt høj over, at jeg kun er halvvejs i min ferie. Tænk engang – normalt ville jeg skulle rejse hjem i morgen, men i stedet tager jeg hul på 2. ferieuge. Jeg synes, det klæder mig!

Kendetegnende for alle mine gæster er, at de besøger øen for første gang eller kun har et overfladisk kendskab til øen. Et par stykker har været her før, men kun i den forkerte ende øen, og det tæller ikke. Ikke hvis du spørger mig i alt fald.

Jeg har opdaget, hvor sårbart det er at vise noget frem, der betyder så meget for mig. Kan de lide det? Kan de holde musikken ud? Synes de dansen latterlig? Er vi bare en flok midaldrende bonderøve, der holder fast i det, der var en gang? Til sidstnævnte kan jeg svare, at det er vi helt sikkert, men jeg vil ikke undvære det for noget som helst. Til gengæld er sårbarheden en ny erkendelse, men jeg tænker, at det selvfølgelig altid er sådan, når man viser andre noget, der betyder alverden for en selv. Og heldigvis har mine venner – som jo også er de bedste i verden – taget imod de nye indtryk og ansigter med kyshånd.

Hold nu op, hvor det varmer! Det betyder simpelthen meget mere, end jeg havde forestillet mig at blive mødt i det, der også er mig, men som de normalt aldrig oplever. Så kan jeg godt leve med, at de er lidt skuffede over en havn uden vand. Faktisk synes jeg, det er helt reelt.

Jeg hygger så meget, at jeg har fået overstået feriens første dans, der altid er lidt usikker og gør mig så uklædelig selvbevidst, fordi jeg tror, at alle kigger og kan se, at jeg ikke er helt sikker på benene. Inderst inde ved jeg godt, at de har travlt med at skåle og hilse på de skønne mennesker, de også kun ser et par uger hver sommer.

Inden jeg tog af sted, talte jeg med SDS-Morten om dansen. Han har opfordret mig til at kaste mig ud i runddansen, fordi  han mener at kunne mærke på min krop, at det er godt for mig. Hvordan han mærker det, vælger jeg ikke at tænke alt for meget over, men nu er første dans overstået, og det gik fint. Forhåbentlig bliver det ikke nødvendigt at tage lige så langt tilløb  til næste dans.

Afslappede hilsener fra sommerlandet!

Reklamer

Ferie på Fabrikken

Jeg har ferie! I hele to uger. Det er dobbelt så lang tid, som jeg har haft de sidste mange år. Og jeg har valgt at tilbringe samtlige 14 dage på øen, hvor jeg er opvokset og hvor jeg – mere end noget andet sted – føler mig hjemme.

Det er første gang, siden jeg flyttede hjemmefra, at jeg skal være her i så lang tid, og det er en luksus, som jeg endelig har fået mulighed for at give mig selv. Jeg har lejet et sommerhus og sagt til alle, jeg kender, at de er velkomne. Det har jeg også gjort de år, hvor jeg kun har været her en uge. Der er aldrig dukket gæster op.

I år er huset fuld af gæster samtlige dage. Og det er skønt! Jeg glæder mig til alle besøg, og jeg glæder mig til at vise min ø frem. Jeg selv og første hold gæster ankom i lørdags, så vi har allerede nydt gode dage på øen. Vi har hygget, og jeg har fået lov til at fortælle røverhistorier fra den gang, mor var barn. Jeg er også blevet smaskforkælet. Vartet op som en dronning, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke nyder det. Det gør jeg!

Ferien er kendetegnet af skønne mennesker, godt selskab, dejlig mad og forkælelse… Det bliver forhåbentlig ikke sidste gang, jeg kan holde ferie på den måde, for jeg har allerede vænnet mig til forkælelsen.

Min ene bror er også på øen med familien, og jeg elsker, at vi i de næste fjorten dage er tættere på hinanden, end vi er i hverdagen. Det er super hyggeligt med uventet besøg og muligheden for selv at stikke snuden indenfor hos familien.

Mine gamle klassekammerater, gamle venner og bekendte er også på øen, så det er i høj grad også en rejse tilbage i tiden. Selv om vi alle efterhånden er oppe i årene, så føles det stadig, som var det i går, vi var 18 år og kunne feste natten lang. Det kan vi også nu, men prisen dagen efter er høj… Det mærker jeg lidt i dag efter et vaskeægte bal i går.

Med andre ord – der er dømt total afslapning i smukke omgivelser. Man kan nemlig ikke lave andet end at slappe af og nyde naturen.  Se bare her:

SønderhoKåverHønen

Damen har bidt sig fast

Jeg har tilbragt pinseferien hos mine forældre i Sverige. Fire dage med total forkælelse, gåture i de svenske skove og hygge.

Det eneste aktive, jeg har foretaget mig, er at rydde ud i deres indbo. “Den kunne jeg godt tænke mig. Sådan en mangler jeg. Må jeg få den?” Hugsten bliver leveret fragtfrit til døren i morgen. Hvem sagde forkælet møgunge?

Jeg afsluttede pinsedagene med at spise fantastisk middag med Ingeniøren. Under middagen foreslog han, at vi kunne køre til Fyn i dag og se ruinen. Og lige der – over pavlovaen med friske bær og flødeskum – hører jeg mig selv sige: “Det lyder rigtig hyggeligt, men jeg bliver nødt til at takke nej. Jeg har brug for at tage til træning i morgen eftermiddag.”

WHAT?! Altså ja – guderne skal vide, at jeg trænger til at få rørt kroppen efter at have spist og drukket mig gennem pinsen. Men det har da aldrig tidligere afholdt mig fra at køre ud i det blå og ignorere, at kroppen skriger på motion.

Jeg blev ærlig talt noget forbavset over ordene, der forlod min mund og det var tydeligt, at Ingeniøren heller ikke var helt sikker på, hvem fanden det var, han havde inviteret ud. Var kæben faldet bare et par centimeter længere ned, så havde den ramt isdesserten.

Jeg går ud fra, at det er Damen, der har besat min krop, der har skruet bissen på efter påskeferien, for det er i alt fald ikke mig, der er så fornuftig. At hun mener det alvorligt, er der slet ingen tvivl om!