Tag Archives: fotografering

Passion er godt, men næste gang deltager jeg ikke

I går oprandt den dag, jeg længe har frygtet. Dagen, hvor jeg skulle fotograferes til mit løbetema. Arhmen jeg hader det! Så er det sagt.

Og jeg var også lidt nervøs, for sagen er den, at jeg skulle have løbet mandag og onsdag i denne uge. Jeg var i skoene mandag. Nåede to intervaller, og så spassede mit ene ben fuldstændig – i en grad så jeg blev nødt til at humpe hjem. Jeg skrev til Henrik, der svarede, at jeg selvfølgelig ikke skal løbe, hvis det gør ondt, men han syntes, at jeg skulle forsøge igen tirsdag. Og det lovede jeg at gøre. Men så blev det tirsdag, og jeg skulle møde ham her:

Nogle gange føler jeg mig heldig. For eksempel når jeg får lov til at tilbringe et par timer i godt og begavet selskab, som tilfældet var i denne uge.

Nogle gange føler jeg mig heldig. For eksempel når jeg får lov til at tilbringe et par timer i godt og begavet selskab, som tilfældet var i denne uge.

Han bor i Aarhus, så jeg måtte tage turen frem og tilbage. Kloge mennesker vil helt sikkert hævde, at efter en dag med røven i sædet i så mange timer, så ville en løbetur have været godt. Men jeg er ikke så klogt et menneske, så jeg besluttede i stedet at kravle op i sofaen med dejlig take away, da jeg kom hjem.

Onsdag var så en ny løbedag. Som jeg ikke orkede og tænkte: “Hvad kan der ske ved, at jeg skubber løbetræningen til torsdag?” Det kan der sikkert ikke ske en skid ved. Hvis jeg så altså gad at løbe torsdag. Alle dem, der tror, jeg kom  af sted torsdag, rækker fingeren i vejret!

For det kom jeg selvfølgelig ikke. Så jeg var en smule duknakket, da jeg skulle mødes med Henrik til fotografering  i går. Henrik er en klog mand, fornemmer jeg. Han ved godt, at det ikke hjælper at skælde mig ud – for så bliver jeg bare Rasmus Modsat. Omvendt så roste han mig heller ikke, men vi fik en snak, og i dag har jeg været af sted. Det føles faktisk rart at komme i gang igen.

Men jeg tilbragte altså fredag aften sammen med to mennesker, der gjorde det, de elsker mest. At løbe og tage billeder. De to ting – og måske især kombinationen – er det værste, jeg kan forestille mig. Kun overgået af kiksekage. Så mens de havde en fest, så gennemlevede jeg et mareridt. Jeg fik kun taget et billede af dem, og det er lykkes mig at fange det ene sekund, hvor de ikke smiler helt vildt. Billedet ryster lidt, men det kan skyldes, at jeg var ved at grave mig ned med den anden hånd.

Jeg synes bare, at I skulle møde Henrik. Manden i mit liv pt.

Det ser måske ikke sådan ud og fotografen var ikke klædt i camouflage - men det var det skud, jeg havde overskud til at tage.

Det ser måske ikke sådan ud, men jeg tror, de havde en fest. Og nej – fotografen var ikke klædt i camouflage – men jeg havde kun overskud til at tage et enkelt billede af dem.

Reklamer

Nu som model!

Så så man lige mig som sportsmodel! Hvem pokker skulle have troet det? Først iført mit stamme løbetøj – der ikke er helt så stramt mere – i Frederiksberg Have. Side om side med Frida i rask trav, mens fotografen forsøger at tage et billede, hvor jeg ikke ser ud som om, jeg er på randen af et sammenbrud.

Bagefter iført endnu strammere tøj til photo shoot i studiet. Nu med pilatesbold, håndvægte og oppe på tæer i forsøget på at simulere den perfekte armbøjning. Stort smil og maksimalt grænseoverskridende. Jeg hader at få taget billeder og har udviklet en teknik, hvor jeg springer i flyverskjul, når jeg ser et kamera til en fest. Nu skal billederne så oven i købet vises i et magasin…

Bedste-veninden, der var med, fordi vi skulle til duet-træning med Frida bagefter, forsikrede mig heldigvis om, at jeg ikke så alt for tåbelig ud. Og roste mig for, at jeg er blevet smidig! Det er alligevel første gang, at jeg får det kompliment!

Nu hvor jeg er blevet eliteidrætsmand (Ræk hånden op, når I er trætte af at høre om det!), så gik træningen som en leg. Ikke for at prale, men jeg var sgu god! Rigtig god – og det er kun mandag. Tænker på hvor langt jeg kan nå inden weekenden. Og om storhedsvanvid er nok til at blive spærret inde? Det skete jo for Bagger, Thorsen og Brixtofte, men var det ikke en anden slags storhedsvanvid?