Tag Archives: gæster

Den helt rigtige kur

I dag er min sidste dag som 46årig, men det er helt ok. Jeg har nemlig i mange måneder gået rundt og troet, at jeg var 47. Det bliver jeg først i morgen, så jeg føler, at jeg har fået et år forærende, og det er en ret skøn fornemmelse.

Der er jo det med fødselsdage, at de blive mindre og mindre attraktive, jo ældre man bliver. Ikke fordi jeg har noget som helst imod at blive ældre. Det er mere det der med, at der ikke længere er så meget fest over sådan en dag. Det er bare endnu en hverdag. I alt fald når dagen falder på en tarvelig mandag, som min har valgt at gøre i år. Så er det jo bare arbejde som en hvilken som helst anden dag.

Og dog – jeg er ganske sikker på, at der vil være pyntet med flag, når jeg rammer kontoret i morgen tidlig, men ellers er det jo bare business as usual. Men så er det jo dejligt, at man kan lade sig fejre på forskud, og det gjorde jeg i går.

For nogle år siden gik jeg ikke så meget op i det der fødselsdagshalløj, men da Bedste-veninden blev syg, gik det op for mig, at det er vigtigt at fejre hvert år, vi får lov at være her. Det er jo ikke en selvfølge.

I det hele taget tror jeg, at det er vigtigt, at vi fejrer mere. Det kan være små ting – fx fejrede jeg også, at jeg havde afleveret min opgave tidligere på sommeren. Den kloge ville nok have ventet med at skåle til en god karakter var i hus, men jeg er ikke klog, så jeg fejrede, at opgaven var færdig og afleveret til tiden. Og nu hvor eksamen er overstået, er jeg da glad for den beslutning, for der var ikke grund til at skåle meget over resultatet. Selv om jeg da også fejrede det med en kold øl og thaimad i godt selskab. Og jeg tror virkelig på, det er vigtigt at markere de små sejre. Lidt mere fest i hverdagen – det kan ikke være skidt.

Så jeg inviterede gæster i går. Det var bare et stille og roligt arrangement uden de store armbevægelser. Vejret var heldigvis på min side, så vi kunne sidde ude i min lille gårdhave og spise, drikke og hygge. Det var en skøn dag, og jeg bliver simpelthen nødt til at blive bedre til at invitere til den slags uformelle samlinger. For det er hyggeligt bare at være omgivet af skønne mennesker, der hver især betyder en masse i mit liv.

Jeg kan godt lide at have gæster, men jeg har det sjældent, fordi jeg altid bliver ramt af den der angst for, at det ikke er ”godt nok”. Det har jeg besluttet mig for at skide på fremover. Når man er 47 år, er det på tide at blæse på den slags rigide konformiteter, for hvem fanden bestemmer, hvad der er godt nok? Og er det vigtigste ikke bare at være sammen? Det tror jeg da nok, at det er!

Men der er lige en anden ting… når man har gæster, har man også opvask, og jeg har ingen opvaskemaskine. Det har jeg aldrig set som et problem, men det kan det jo blive, hvis jeg vil gøre alvor af min plan om flere gæster. Så er det ikke sikkert, at jeg vil nyde bunkerne af opvask bagefter.

Problemet er, at mit køkken er så småt, at jeg skal vælge mellem komfur eller opvaskemaskine. Der kan umuligt blive plads til begge dele. Desværre. Men efter en sommer, hvor jeg bestemt ikke har holdt mig tilbage med hverken mad eller drikke, og hvor mit tøj nu strammer så voldsomt, at jeg ikke kan trække vejret, når jeg er iført fast linning, så er jeg faktisk efterhånden ret overbevist om, at det vil være både sundt og fornuftigt at skifte komfuret ud med en opvaskemaskine. Så står der bare pølsebord på menuen fremover, men hvad er der også galt med det?

Jeg har grinet så højt over dette vidunderlig indslag fra Marens blog, fordi jeg fuldstændig kan kende mig selv. Jeg ville blot tænke det, ikke sige det højt.

Jeg er fuldstændig vil med Maren, selv om jeg mistænker, at hun nogle gange lurer ind ad vinduerne hos mig, for hun rammer så ofte plet, og jeg kan næsten altid genkende mig selv. En kende skræmmende faktisk. Du bør kende Maren. Hvis ikke så smut forbi på www.marensblog.dk

Jeg er fuldstændig vil med Maren, selv om jeg mistænker, at hun nogle gange lurer ind ad vinduerne hos mig, for hun rammer så ofte plet, og jeg kan næsten altid genkende mig selv. En kende skræmmende faktisk. Du bør kende Maren. Hvis ikke så smut forbi på http://www.marensblog.dk

Og mit forslag vil så være: Slut med vinen og ud med komfuret. Mon så ikke vægten begynder at krybe nedad? Det er sgu da værd at prøve.

Reklamer

Om fødselsdage, sukker og hypnose

Det blev sørme efterår i søndags. Virkelig mærkeligt at gå i seng om sommeren og vågne op om efteråret til regn og rusk. Og ja – det var så også min fødselsdag, så jeg vil da gerne benytte lejligheden til at sige undskyld!

Jeg ved godt, at der er røget en finke af fadet i ny og næ i det år, der er gået, men at jeg skulle have været så slem, det kommer alligevel som en overraskelse. Jeg skal nok prøve at stramme lidt op det næste års tid.

Jeg havde inviteret gæster og havde håbet, at vi kunne være i haven. Det kunne vi så ikke… I stedet fik jeg moslet 13 mennesker ind i verdens mindste stue, men det gik fint, og jeg blev fejret og fik dejlige gaver.

Egentlig har jeg det sådan, at fødselsdage jo ikke er, hvad de har været. Så i en del år gjorde jeg ikke rigtig noget ud af dagen, men det er forkert. Selvfølgelig skal man da fejres, og en fødselsdag skal ikke være lige som alle andre dage. Så nu forsøger jeg altid at gøre et eller andet, der gør dagen speciel.

Derfor hyggede jeg mig med de dejlige gæster, og så spiste jeg kage og drak vin. Og det var alt sammen rigtig godt. Jeg havde frygtet, at det ville give mig nogle dage med massiv sukkertrang og tilbage til nul, men heldigvis ikke. Det har været let at komme op på hesten igen, og jeg var fornuftig og valgte at give alle rester med gæsterne hjem – det, der ikke blev afsat, blev smidt ud. Det ligner ikke mig!

Måske er jeg (endelig!) blevet klogere. Måske er det den hypnosebehandling, jeg var til i sidste uge, der gør forskellen. Jeg ved det ikke, og det er egentlig ikke så vigtigt. Men hypnosen har i alt fald hjulpet mig med en ting: Kun at spise, når jeg er sulten og stoppe, når jeg er mæt.

Det har overrasket mig at opdage, hvor meget jeg har spist af ren rutine. Også selv om jeg egentlig ikke har været sulten, ”Men nu er det jo frokost og de andre går i kantinen. Og man kan da ikke undvære aftensmad”. Jo – nogle gange kan man faktisk godt. Andre gange er jeg sulten, og så spiser jeg selvfølgelig. Og forsøger at stoppe, når jeg er mæt.

Det er faktisk den største udfordring: At være helt ærlig overfor mig selv om, hvornår jeg faktisk er mæt. For nogle gange har jeg lige brug for et par bidder mere – bare fordi det smager godt. Så jeg øver, og gentager det mantra, hypnotisøren har givet mig. 20 gange hver aften inden jeg skal sove, skal jeg gentage: ”Jeg spiser, hvad min krop har brug for. Jeg stopper, når jeg er mæt.”

Det skal jeg gøre i tre uger, siger hypnotisøren. Så er det nemlig blevet en vane. Det bliver spændende at se, om det virkelig er rigtigt.

Dagens overspringshandling

1. Er det fedt at være journalist med skriveblokering?

– Nej, det er faktisk ret træls! Og rimelig anstrengende at skulle lade som om, man har p*sse travlt med den reportage, der skal være færdig i morgen, imens man i virkeligheden er på Facebook eller tager Proletar-testen for at slå tiden ihjel.

Og hey – jeg er ikke proletar – jeg er avantgarde… hvis man skal tro testen… hvilket man nok ikke skal, når det er svaret til en person, der bor i Rødovre, elsker “De unge mødre” og hvidt brød. 

2. Bør offentlig transport afskaffes?

– Ja, når bussen ikke engang kan køre til tiden på dage, hvor byen stort set er ryddet for trafik, fordi alle – undtagen mig, åbenbart – holder påskeferie. Selv om påsken først starter på torsdag. Fuck, jeg er sur! 

3. Er det dumt at slutte frokosten med at fylde en tallerken med brød, ost og nødder i honning, selv om man faktisk er mæt? Og spise det selvfølgelig!

– O yes! Det er dumt. Mere er der ikke at sige til det. 

Indtil nu har dagen i dag på alle måder været mandagen fra helvede. Men den bliver helt sikkert bedre, når jeg i aften får jeg besøg af en ex-kollega, jeg ser for sjældent, og jeg glæder mig til snak og sladder. Kun to ting kan gå galt: 

Jeg kan ødelægge den risotto, jeg har tænkt mig at lave. Har aldrig prøvet det før, og jeg er ikke et stort talent i et køkken, det indrømmer jeg gerne.

Jeg kan også komme så sent fra arbejde, at jeg ikke når at kyle rodet ind i et skab og gemme opvasken. Og risikoen er reel. Jeg er med det offentlige i dag. Så behøver jeg vidst ikke sige mere.

Nå, det var den overspringshandling. Hvad skal jeg nu finde på? Facebook er tjekket, test er taget, netaviser læst, blog opdateret. Fuck der er længe til fyraften! Jeg går i panik – nogen, der skal have noget med?

Romantik i luften… eller hvordan jeg får ens bestik til 12 personer

Er mennesker med et komplet spisestel til 12 eller 24 personer lykkelige? Er det fedt at have matchende bestik til lige så mange? Burde man, når man har passeret 40, som minimum have en termokande? Ja, jeg spørge bare, for hvis svarene er ja, så er jeg på røven!

Har inviteret gæster i morgen og glæder mig helt vildt, men har brugt dagen på at hente udstyr rundt omkring. For faktum er, at jeg ejer otte gafler, ni knive, men kun fem skeer… Kan banke 10 ens tallerkener op, hvilket faktisk kom som lidt af en overraskelse for mig. Jeg kan dække op med otte ens hvidvinsglas, men kun fem rødvinsglas. Jeg har også otte kaffekopper, men kun syv underkopper. Og ja – jeg ved da godt, at underkopper er mormoragtigt. Men alligevel.

Så hvad gør jeg? Jeg kunne selvfølgelig gå ud og investere i skidtet, men jeg kan finde meget andet, jeg hellere vil bruge mine penge på. En rejse måske. God mad. Sjov og ballade.

Jeg tænker, at jeg også kunne gifte mig – kan næppe nå det inden i morgen, men så til næste gang, jeg skal have gæster. Er porcelæn og den slags ikke noget, man typisk får til sit bryllup? Ja, hvad ved jeg?

Et bryllup er klart dyrere end at gå ud og købe det, jeg mangler. Men er det ikke sjovere at smide penge efter en god fest? Hmmm – tænke, tænke… Tror jeg hælder mest til bryllupsfest – så er der også lige den der bryllupsnat, der kan vise sig at være en dejlig bonus.

Done! Så skal jeg bare finde manden, der synes, det er helt ok, at der kun står dækkeservietter, termokande og Mega Mussel til 24 på ønskesedlen… Ved nærmere eftertanke – hvis jeg møder sådan en, løber jeg sgu nok skrigende væk. What is a woman to do?