Tag Archives: godt selskab

Den bitre smag af smålighed

Hvis der er noget, jeg virkelig ikke bryder mig om, så er det nærige mennesker. Det er fint at være sparsommelig. Det er helt ok og meget fornuftigt at sætte tæring efter næring. Men nærighed… Uh, jeg har ikke meget pænt at sige om det.

Som den Faster fra helvede jeg er, har jeg endda lært mine nevøer, at der findes en gruppe mennesker, man må drille året rundt, og det er de nærige. Jeg får spat af de der emsige mennesker, der holder nøje regnskab med hvert et udlæg. “Så gav du en kop kaffe, og jeg gav en øl. Så skylder du mig 15 kroner!” Aj, gider du godt at gå væk!

Men nu er jeg så alligevel selv faldet i gryden med smålighed. Det skete i går, og jeg har svært ved at svømme ind til kanten og komme op igen, kan jeg mærke.

Jeg var ude at spise med nogle vidunderlige venner, jeg ikke har set alt for længe. Jeg elsker deres selskab. Jeg elsker dem, for filan. Jeg har bare ikke mange penge til at gå og spise for, men jeg vil jo gerne se mine venner. Derfor forsøger jeg at gøre min del af regningen så billig så mulig. Så jeg både kan nyde god mad og godt selskab uden, at min bankrådgiver ringer og skælder ud bagefter.

Vi spiste på en af Madklubbens mange restauranter, og det er altid god mad. Det er faktisk også muligt at spise billigt, hvis man vælger retterne uden tillæg. Det gjorde jeg. Jeg valgte heller ikke nogen side orders. Jeg sagde nej tak til cocktail nummer to, og jo – jeg fik min del af den flaske hvidvin, vi delte, men jeg sagde pænt nej tak til glassene med rødvin. De andre bestilte hovedretter, hvor der var tillæg på henholdsvis 125 og 75 kroner. Plus diverse side orders. Og de fik ekstra cocktail og vin. Og det er dem fandeme vel undt! Jeg havde gjort det samme, hvis jeg havde haft råd… men det har jeg ikke.

Da regningen kom, var jeg på toilettet. Da jeg kom tilbage, fik jeg beskeden: “Det er alt for besværligt at dele ud på hver enkelt. Vi deler bare regningen i fire.”

Og det gjorde vi, og jeg vil så gerne være overskudsagtig og sige “Pyt – det er sgu i orden. Det er mennesker, jeg holder af, og de par 100 kroner ekstra går der ingen skår af mig for at betale.” Men faktum er bare, at der gik et lille skår af mig. For jeg var påpasselig, fordi jeg ikke har råd til dyre drinks, tillæg og side orders. Men jeg kom til at betale for det alligevel.

De gjorde det ikke i en ond mening. De gjorde det, fordi det er nemt. Og jeg har intet imod at nogen får et glas vin mere end mig. Men nu har jeg regnet lidt på det, og jeg kan se, at jeg i alt fald har betalt 200 kroner mere, end jeg har spist og drukket for. Havde jeg haft pengene, havde jeg været fuldstændig ligeglad. Men jeg har ikke pengene. Det er hele pointen. 200 kroner er ret mange penge i mit stramme budget.

Jeg kunne godt mærke i min mave i går, at jeg burde have sagt fra, men det er svært at være hende, der går i små sko. Hvordan takler man den situation uden at virke smålig? Har I gode råd, for jeg kan mærke, at jeg har en lidt dårlig smag i munden i dag, og det er ærgerligt for både selskabet, maden og vinen var rigtig god.

Reklamer

Jeg er en heldig kartoffel

Jeg bryder mig ærlig talt ikke om at blive vækket af sms’er før klokken syv om morgenen. Når der kommer to lige efter hinanden, så begynder jeg at blive muggen, men også så nysgerrig, at jeg bliver nødt til at stå op og tjekke, hvem der vover at forstyrre mig så tidligt.

De kom fra Bedste-veninden, der er blevet syg, og det er jo ikke så rart. Men heldigvis ikke noget mere alvorligt, end at det kommer mig til gode. Hun skulle nemlig have været til pilates hos Frida-pigen, og nu fik jeg så timen i stedet.

Mens jeg lå og forsøgte at finde på undskyldninger for, hvorfor jeg ikke kunne tage af sted vågne, kom jeg i tanke om, hvor forkælet, jeg egentlig er. Tænk engang – en gratis time! Næsten som en slags dessert efter den middag, hun gav i går.

Lige der, hvor træningen føles rigtig slem, går det op for mig, at jeg ikke bare er forkælet. Jeg er privilegeret. En vaskeægte heldig kartoffel. En forkælet møgunge. Det er mig!

Fordi jeg har en skøn familie og venner, jeg har kendt længe og som vil mig det bedste.

Og fordi en ex-kollega, som jeg ikke har set i ti år – måske er det endda længere tid siden – pludselig skriver for at høre, om jeg vil med til træning sammen med hende. Det er rørende.

Og fordi jeg bliver inviteret på mad, og mine værter servere nødder og frugt i stedet for dessert. Uden at jeg har bedt dem om det. Det er omsorgsfuldt!

Og fordi jeg kan tilbringe det meste af lørdagen i selskab med en af den slags kvinder, der er præcis lige så smukke indeni som udenpå. En af dem jeg er stolt at kende, fordi jeg kan lide den version af mig selv, jeg bliver, når jeg er i hendes selskab. 

Mens sveden dryppende ned på det flødefarvede gulvtæppe gik det op for mig, at det lige præcis er den slags oplevelser, der virkelig betyder noget. At jeg omgiver mig med mennesker, der vil mig det bedste. Mennesker, der får mine bedste sider frem. Som støtter og griner med mig og sparker mig hårdt i røven, når det er nødvendigt. Mennesker, der synes om mig med de fejl og mangler og talenter og sure tæer, der følger med. Mennesker, der gør mig klogere.  Og mennesker, som tager imod det, jeg har at byde på. Uden at dømme. Uden at kigge efter de fejl, der helt sikkert er. Som simpelthen synes, at jeg er god nok og hele tiden sørger for, at jeg føler mig set.

Fra nu af vil jeg kun bruge min tid sammen med den slags mennesker. Og jeg er så heldig, at jeg er omgivet af dem! Alle andre kan bare skride!

Positiv energi

Det er virkelig svært at være sur og utilfreds, når man tilbringer en skøn dag sammen med en tiårig, der hver femte minut, med begejstring i stemmen, udbryder: “Hvor er det bare herre fedt, faster. Vi er simpelthen bare så heldige!”

Det er umuligt ikke at blive påvirket af, så jeg er glad for, at jeg tog beslutningen om at droppe de negative tanker,  inden nevøen kom på ferie. Det havde virkelig krævet vilje og stædighed at holde fast i tristheden sammen med ham.

Det er sgu herre fedt selskab!