Tag Archives: hverdag

Der er stille på Fabrikken

Jeg er her endnu. Jeg har endnu ikke ædt mig selv ihjel, og jeg er ikke omkommet på en cykeltur.

Jeg er lige her! Men jeg ved godt, at der er meget stille på Klummefabrikken for tiden. Det er bare som om, der ikke rigtig sker alverden lige i øjeblikket.

Den ene dag tager ligesom bare den anden. Det er ikke trist. På ingen måde. Tiden går bare. Travlt på arbejde – hvilket føles som en luksus, når man som jeg har prøvet ikke at have nok at lave. Midt i skriveriet er der også lige en flytning – heldigvis også på jobbet.

Nyder hyggelige timer med venner og familie, men har også venner, jeg gerne vil se mere til, men som jeg har kørt midlertidigt ud på et sidespor på grund af travlhed. Til jer: Jeg dukker snart op igen!

Jeg tæller dagene, til jeg skal på sommerferie. En uge bliver det til for mig vedkommende. Ikke alverden, men dog bedre end hvad jeg har holdt de sidste par år. Har lånt brormands sommerhus og glæder mig som et barn til jul til at komme ”hjem” til barndomsøen. Til frisk havluft og mågeskrig. Det bliver vidunderligt. Hverken mere eller mindre.

Med andre ord – alt er godt. Der er bare ikke så meget at skrive om pt.

Det havde jeg brug for at fortælle jer. Jeg er her – nu i øvrig plaget af allergi. Det er nyt, og ikke helt hvad jeg mente, da jeg bad højere magter om, at der måtte ske nye spændende ting i mit liv. Må nok  have en snak med dem igen ved lejlighed.

I mellemtiden kan I og jeg nyde denne dejlige sang. Hverdag er slet ikke så tosset

Reklamer

Så blev det hverdag

Som jeg skrev forleden, så skal jeg til at finde hverdagen igen, og den startede, som sådan nogle slamberter ofte gør: lidt praktisk der skal ordnes og et arbejde at passe. Og imellem de to ting – et telefonopkald.

“Hvordan ser din kalender ud?”

Mig: “Joooow – du ved, som den plejer. Skal arbejde i eftermiddag og hele weekenden. Hvorfor?”

“Vil høre om du har lyst til at komme til Dragør og spise i aften. Det bliver bare lidt hyggemad. Noget nemt for jeg er på arbejde, og har ikke handlet.”

Mig: “Tak, det lyder da dejligt. Det vil jeg meget gerne. Det bliver bare ikke sent for mit vedkommende. Skal som sagt op i morgen.”

“Ja ja – men som jeg sagde, bliver det også bare en lille hyggemiddag. Uden dans!”

Nogenlunde sådan lød min samtale med den ene af Dragør-drengene, da han ringede til  mig i går formiddags. Jeg ved godt, at hans casuale hverdagsmiddage eller laid back hyggemiddage til enhver tid kan konkurrere med mine festmiddage, men se lige her, hvor skøn hverdagen også kan være:

Jamen velbekomme så

Jamen velbekomme så

Så kom første ret på bordet. Og det smagte som en drøm. Pludselig er jeg helt pjattet med hverdage…

Væk med hverdagen

Kender du de uger, hvor kalenderen bare virker helt uoverskuelig? Fuldstændig plasteret til med gøremål?

Well – jeg sidder og kigger på ugen, der lige er startet, og jeg skal da lige love for, at jeg ikke har været ked af det, da jeg lovede mig selv ud til arbejde, venner og ja – I tror det er løgn – motion…

Skal undlade at trætte jer med kedelige gøremål og min mangel på lyst til sved på panden. I stedet må jeg spørge mig selv, hvad fanden jeg tænkte på, da jeg planlagde ugen. For jeg bryder mig faktisk ikke om at have så travlt, at jeg hele tiden er på vej et sted hen.

I kender det måske. Man er ude. Man er i godt selskab. Alt er hyggeligt. Og alligevel er man allerede mentalt videre til næste aftale eller gøremål. Arbejdsdagen dagen efter. Vasketøjet, der ikke kan vente. Eller aftalen med de andre dejlige mennesker, man har lavet senere. I H.A.T.E I.T!

Det er uden sammenligning det mest frustrerende, der findes, fordi man ikke er til stede i nuet og kan nyde. Og sådan gider jeg simpelthen ikke, at mit liv skal være. Det er nemlig ikke et nydelsesfyldt liv. Det er et liv, hvor triste hverdagsgøremål har fået lov til at tage over på bekostning af nydelse, hygge, afslapning og godt selskab.

I denne uge er jeg selv faldet i gryden, og det må jeg jo så se at få det bedste ud af. Middagen med de skønneste venner torsdag er første prioritet. Det er nemlig livskvalitet på højeste niveau, og det må ikke drukne i sure pligter. Deres selskab er vigtigere end en skinnende ren lejlighed.

I morgen skal jeg arbejde i butikken. Helt fint og helt sikkert hyggeligt. Når jeg får fri, har jeg lovet at cykle til Vesterbro, hvor jeg skal vente en time på at komme til spinning med Yndlingsinstruktøren. Jeg har allerede stress over, at jeg så kommer sent hjem og skal møgtidligt op onsdag. Og det er lige præcis sådan, jeg ikke gider at være.

Jeg skal ikke spinne alene. Det bliver super fedt at møde både Anita og Yndlingsinstruktøren igen. Det er ved gud alt for længe siden. Og ja – jeg kommer sent hjem, men jeg behøver jo i virkeligheden ikke at lave noget, når først jeg er hjemme. Jeg kan bare lave mig en kop te og slappe af og lade rengøring og vasktøj vente. Det kan jo faktisk ordnes på andre tidspunkter. Det bestemmer jeg for pokker selv. Og jeg skal nok komme op til tiden onsdag alligevel.

Derfor vil jeg bruge denne regnvåde mandag på at fortælle mig selv, at jeg skal huske at nyde det hele og ikke drukne i regnen pligterne og de mange mere eller mindre uinspirerende hverdagspligter som rengøring, vasketøj og indkøb. Jeg nægter at overgiver mig til den trælse følelse af, at man skal skynde sig videre for at få alt til at hænge sammen. Det er ikke et liv. Det er en trædemølle, og jeg står af lige nu!

Hov – hvor blev logikken af?

Jeg er her endnu! Og det går godt. Jeg kommer byen rundt på gåben, og jeg når det, jeg skal. Jeg ser bare ingen af mine venner, og jeg kommer ikke på spinningcyklen.

Men det er fedt at få lov til at bruge mit fag på en ny måde. Normalt arbejder jeg med journalistik i traditionel forstand. Jeg skriver artikler og klummer. Nu er jeg konsulent, og det er fantastisk at opleve, at nogen faktisk tror, at jeg ved, hvad jeg snakker om. Og det gør jeg! Jeg kan det godt! Så det giver et kick og mod på flere lignende opgaver.

Til gengæld er det skræmmende at opdage, hvor meget vaner fylder i mit liv. Jeg “plejer” at tage til spinning mandag kl. 17. Det kan jeg ikke nå i disse uger. Men jeg kan godt nå timen kl. 18. Den time føles bare næsten uoverskuelig – der plejer jeg jo at være færdig. Så chancen for at jeg trækker i træningstøjet er nok nærmest lig nul.

Ellers går alt min tid med at forsøge at finde et nyt sted at bo. Og det er ikke så nemt, for nøj hvor er jeg kræsen. Har jeg lige opdaget. Valby er ok. Vanløse er ok. Visse steder på Amager er ok. Men Rødovre for eksempel… nej tak. Og hvis du vil have mig til at forklare, hvad der gør det ene sted mere attraktivt end det andet, så kommer jeg til kort. For jeg kan ikke svare. Rødovre føles bare MEGET langt væk. Siger damen, der også har kigget på lejlighed i Sorø og Ballerup…

Intet nyt fra Vesterbro

Jeg ville så gerne skrive noget klogt eller noget, der bare er en smule begavet. Eller i det mindste bare sjovt. Men sandheden er, at der ikke er sket en skid i mit liv, der er værd at fortælle om, de sidste par dage.

Den ene dag tager den anden. Det er ikke dårlige dage. De er bare heller ikke sjove eller spændende. Og slet ikke inspirerende. Men i det her tilfælde er intet nyt godt nyt. For jeg er ok. Har bare ikke noget på hjertet af betydning.

Syntes lige I skulle vide det!