Tag Archives: influenza

Tillægsgevinsten jeg gerne havde været foruden

“Mellemørebetændelse er en meget almindelig sygdom hos børn fra 6 måneder til 3 års alderen…Voksne kan få mellemørebetændelse, men ondt i ørerne hos voksne vil ofte være tegn på betændelse i øregangen,” skriver de på vagtlægen.dk.

Heldigvis synes min krop ikke, at jeg er for gammel til en skid, så jeg har lige reddet mig en omgang mellemørebetændelse oveni influenzaen… Nøj, sådan noget gør ondt!

Så nu er jeg på penicillin. På 2. dag. Min mave er allerede gået i stykker, men de værste smerter er væk. Nu mangler jeg bare at få hørelsen tilbage på venstre øre og at slippe af med de propper, jeg har begge ører. Og nå ja – og så er der jo lydene, der skrifter lidt alt efter, hvornår på døgnet det er. Lyden af motorsav er særligt om aftenen. Om natten lyder der sigøjnermusik i mit ene øre og om dagen er det mere en konstant susen tilsat lidt hyl. Jo, det er skønt, det er det.

Men det holder vel for helvede op på et tidspunkt – gerne samtidig med hosten som kommer og går. Hvis trætheden også ville skride, så bliver jeg glad. Og det kunne være rart snart at kunne komme lidt op og ud, for min ryg har det efterhånden rigtig slemt efter at have ligget ned i over en uge. O.V.E.R. en uge!!!

Så skal vi sige, at det er slut nu? Jeg har mennesker, jeg vil se. Arrangementer jeg vil deltage i. Arbejde at passe. Jeg kan for fanden da ikke blive liggende her!

Reklamer

Intet nyt fra sygelejet

Torsdag, fredag, lørdag, søndag, mandag, tirsdag… Man skulle synes, det var nok nu, ikk? Men nææææh nej! Min krop er som besat af djævelen selv, og jeg kan ikke komme med ham. Eller  hende?

Hoste, snot, ømt øre (ja – i ental… min krop er sgu mærkelig!), øm hals, feber og svimmelhed. Det er fandeme en god måde at starte det nye år på. Håber så at jeg får det hele på een gang, så sygdom er et overstået kapitel for mit vedkommende i 2013.

I de korte, lyse øjeblikke jeg har, ligger jeg og tænker på, hvad der mon foregår ude i verden, men det meste af tiden er jeg pisseligeglad og tænke kun på mig. Om jeg mon overlever? Om hvor lang tid der går, før der vil være nogen, der savner mig, hvis svaret på forrige spørgsmål er et nej. Og hvis det er tilfældet – hvor længe går der så før nogen bestiller en låsesmed? Gad vide hvem der vil savne mig først? Bare jeg ikke når at sive hele vejen ned i kælderen nedenunder – det vil være noget svineri og en ufed måde at møde de (næsten) nye naboer på.

Hvor længe kan en krop tåle at lægge helt stille? Hvor meget dårlig tv kan en hjerne klare? Og er det en formildende omstændighed, at jeg foreløbig kun har sat ganske få udsendelser fra start til slut, fordi det ikke er muligt for mig at holde mig vågen mere end omkring 30 minutter ad gangen?

Nå, men jeg er her endnu. Just so you know!

Argmen for helvede da ikke også…

Tre dage inde i det nye år…

Planen var en flyvende start på 2013. Fuld fart på karriere og jagten på prinsen på den hvide hest. Så skide social og charmerende som aldrig før. Altid på jagt efter den gode historie – og med masser af spændende medier, der altid er i hælene på mig, for at købe historierne til overpris.

Sådan skulle det have været… Men i stedet er jeg endt her:

Jamen, her ligger jeg så og rådner op! Er ramt af den alvorlige mande-influenza, som kun overlever... sådan føles det i alt fald

Jamen, her ligger jeg så og rådner op! Er ramt af den alvorlige mande-influenza, som kun få overlever… sådan føles det i alt fald

Med udsigt til en vejrpige. Så ved man, at jeg er syg! Eller for doven til at skifte kanel.

Nå, men den flyvende start er udskudt på ubestemt tid. I stedet har jeg redt op i stuen med lommetørklæder, halspastiller, vand, læbepomade og pc inden for rækkevidde. Og her ligger jeg så og skiftevis sover og døser. Men tag dig i agt, 2013. I’ll be back! Og jeg vil bide dig så hårdt i røven, at du aldrig glemmer det. Når det engang holder op med at gøre ondt i mit bryst, i mine ører og i min hals.

The never ending story

Jeg ved ikke, hvad fanden der sker med min krop, men det er som om, den nægter at give slip på influenzaen. I stedet lader det til, at den afprøver forskellige kombinationer. Først var det ondt i halsen, feber og snotnæse. Så blev det hedeslag, nældefeber og snotnæse. I dag står den så på feber, ondt i ørene og – nå ja – snotnæse. Sidstnævnte er åbenbart yndlingsingrediensen i den perverse cocktail, min krop forsøger at perfektionere.

For fanden i hede hule helvede hvor er jeg træt af det! For jeg kan jo ikke blive ved med at gå og hænge med næbbet. I dag havde egentlig potentiale til at blive intet mindre end en fantastisk dag. Først interview med nogle unge rekrutter og bagefter gule ærter hos skøn, skøn veninde i Dragør. Hvad mere kan man ønske sig? Unge mænd i stramme uniformer og så fantastisk selskab og god mad? Men næ nej… Det passer ikke min krop. Den vil hellere ligge helt svedig og ynkelig på sofaen.

Krop billigt til salg. Ny, sund krop ønskes! Ups – det lyder på en eller anden måde forkert… Klamme mænd – I kan godt spare jer! SKRID!

På rekreation ved Vesterhavet

For et par dage siden flyttede jeg min slatne krop til Vesterhavet. Jeg klarede togturen, selv om læsere, der følger med på fabrikken, ved, at togture ikke er min favoritdisciplin. Og når jeg i forvejen er sløj, …

Jeg klarede turen! Og blev hentet på stationen af mine forældre. Hvem andre end forældre kan forkæle på den helt rigtige måde, når man er lidt slap i koderne? Og selv om jeg er fyldt 43, så føles det alligevel rart og trygt at blive kaldt “lille skat” af min mor.

Så jeg bliver, som altid, forkælet. Spiser alt for meget. Drikker for lidt vand, men får til gengæld behagelige mængder vin. Og så går jeg ture i den friske luft – i dag en vidunderlig slentretur langs stranden i Børsmose. Elsker Vesterhavet. Lyden, lugten, smagen af salt på læberne. Elsker det og savner det, når jeg er væk fra det.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så betød traveturen langs stranden, at jeg har sovet på sofaen det meste af eftermiddagen. Jeg kan lide at bilde mig selv ind, at det skyldes en kombi af influenza og frisk havluft, men jeg ved godt, at en del af trætheden også skyldes, at jeg min krop er afhængig af den forurening, jeg er vant til i København. Det kan jeg til gengæld ikke så godt lide at tænke på.

Men jeg fandt rav på stranden i dag. Og rav kan jeg lide at tænke på. Og jeg fandt en kæmpe klump. Vil I se? Ok så – men jeg gemmer den i en bankboks. Bare så I ved det.

Se engang - en kæmpe klump rav, som jeg fandt på stranden i dag

Nå ja - lidt har også ret. Nogle gange betyder størrelsen ikke så meget...