Tag Archives: kollega

Som sædvanlig i god tid

I går omkring frokosttid gik det op for mig, at jeg burde smide 30 kg inden klokken 17.30. Og jeg gjorde, hvad jeg kunne. Drak kun én øl til fredagsbar på kontoret og nøjedes med en enkelt håndfuld peanuts, men det battede ligesom ikke rigtigt.

Grunden til at der opstod panik før lukketid var, at jeg havde aftalt med en tidligere kollega, at vi skulle træne sammen. Vi har ikke set hinanden i rigtig mange år, og i den tid, der er gået, har der sneget sig en betragtelig mængde sul på mine sideben. Pludselig blev jeg usikker. Hvad ville hun mon ikke tænke, når hun så mig?

Well – hvis hun overhovedet tænkte noget om det, så lod hun sig ikke mærke med det. Faktum er måske bare, at hun ikke er så overfladisk som mig – eller også skjuler hun det bedre. Og det har givet mig lidt at tænke over, for hvad får mig til at tro, at det eneste, jeg har at byde på, er for mange kilo?

Nu satser jeg så i øvrigt på flere træningstimer sammen med hende i fremtiden for hold da kæft, hvor er hun sej! Hvor jeg kan løfte de letteste håndvægte en af gange, så løfter hun de tungeste – i strakte arme. Når jeg gispende klamrer mig til min bodybar for at holde mig oprejst, så fortsætter hun med at lave squats – iført vægtstang. Da min planke knækkede, ja så lå hun stille som en træstamme efter en storm.

Hun er nu officielt mit forbillede!

 

Reklamer

Tidligt op – det skulle være så sundt…

Nå! – så fik man lige skæld ud på Facebook af skøn, tidligere kollega. Hun mener, at jeg skal lytte til damen, der har besat min krop, fordi hun tydeligvis er klogere end jeg! Det var med den svada i baghovedet – som heldigvis var efterfulgt af rosende ord – at jeg satte mig på cyklen i morges før klokken 8 og begav mig til træning. Matwork pilates med Fascist-diætist som instruktør! Første gang jeg prøver den disciplin.

Normalt står jeg først op klokken 8 og så går der i alt fald nogle timer, før man for alvor kan spore bevægelse i min krop. Bare for at understrege, hvor dybt perverst, jeg synes, det er at skulle af sted nærmest i nattens mulm og mørke. Eller der omkring…

Og det var da heller ikke uden en vis portion sommerfugle i maven, at jeg kravlede op på 5. sal. Hvorfor skal der i øvrigt altid være trapper ved et træningscenter? “Du må kun træne her, hvis du som minimum kan klare de forpulede trapper, tykke” – eller hvad er ideen mon? Any way – jeg var spændt, for sidst jeg så Fascist-diætist, gav jeg hende web-adressen til min blog.

Behøver jeg sige, at jeg var forberedt på at få døren smækket lige i hovedet eller få forbud mod at spise i al fremtid? Men hun var sød (som altid) og glad og slet ikke over sur over, at jeg har skrevet om hende. Og træningen gik fint, selv om det var første gang, og hun sagde, at jeg vippede i hofterne. Øh nej – det er da min mave, der skvulper…

Skal til sidste møde med Fascist-diætist i morgen. Spændende! Fortsættelse følger…