Tag Archives: Latin mix

Det der træning…

Spørger du stadig, hvornår jeg sidst har været nede og træne? Mærkeligt, men på en måde også et vidunderligt relevant spørgsmål. Det er nemlig sådan cirka ti minutter siden.

Jeps – jeg lettede røven og tog til Latin Mix. Er stadig ret vildt med det navn, selv om jeg ved, at uanset hvor meget latin man mixer i mig, så bliver jeg bare aldrig et hit på et dansegulv.

Gud fader bevar mig vel, hvor var jeg et ynkeligt syn i dag. “Vrik med hofterne,” skreg den søde instruktør, og det gjorde jeg også, men al fedtet resten af kroppen fulgte ligesom med, hvilket betød, at jeg lignede en, der var gået i seriøse kramper og ikke så meget en latin dansemus.

“Tag armene med nu!” fortsatte instruktør-damen. ”Hell no!” tænkte jeg, fordi jeg var bange for at blive kvalt i flyvende lemmer og vuggende fedt.

Det var et sørgeligt syn. Og det var pinligt… især da hun bad os stille os i en stor rundkreds og danse sammen. Der blev det bare endnu tydeligere, at jeg ikke anede, hvad jeg lavede og slet ikke kunne huske koreografien. Men ved I hvad? Det var skide sjovt alligevel og det var skønt at komme i gang igen!

Nu har jeg det skønt og forsøger at få min krop til at forstå, at sådan bliver det også, når jeg kommer hjem fra spinning tirsdag morgen klokken otte, og timen er overstået. 

Resten af dagen i dag vil jeg være stolt af mig selv. Bare så I ved det!

Og tak for kommentarer og mails, der alle har været med til at vække motivationen igen. Det var på tide, at jeg kom i gang igen.

Reklamer

Den havde jeg ikke lige set komme!

Det var så den Zumba-time. Eller Latinmix, som det hedder i mit træningscenter. Kækt!

Og hold nu op, der kom sved på panden. Det var faktisk sjovt, og det siger jeg, selv om jeg bestemt ikke er nogen dansemus – det er meget, meget sjældent, at jeg bevæger mig ud på et dansegulv. Det kommer muligvis til at ske hyppigere nu, hvor jeg ikke længere har råd til at stå i baren, men det er en helt anden sag.

Det er heller ikke ofte, jeg møder mennesker, der sveder lige så massivt som jeg. Men dem, der gør, går åbenbart til Zumba! Det var helt rart ikke at være den eneste, der så ud, som om der var en lokal byge lige over det sted, hvor jeg stod.

Det, der overrasker mig mest, er, at jeg faktisk er blevet ganske glad for at svede. Det føles vildt godt i kroppen. Som om jeg bliver sundere. Eksperter på området vil sikkert hævde, at det er noget pjat, men jeg er ligeglad. Jeg har overbevist mig selv om, at jeg elsker det. Nu skal jeg så bare have overbevist mig selv om, at det overhovedet ikke påvirker mig at cykle hjem fra træningen og ligne et druknet fjols!

Så Zumba er fremtiden – i alt fald indtil knæene vil makke ret og bære mig gennem en løbetur.