Tag Archives: lchf

Kom så vægt!

To en halv uge. Så længe har jeg ikke rørt sukker, hvidt brød og den slags. Mængden af alkohol er også skåret betragtelig ned, omend der er røget et par glas ned i festligt lag. Sådan må det være, for som jeg har beskrevet før, så handler det jo om at finde en måde at spise og drikke på, som jeg kan leve med i fremtiden.

Det har faktisk været ret nemt. Jeg savner ikke de søde sager, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ville sætte pris på det, hvis min vægt ville lege med. Men det vil den ikke. Den svinger et kilo op og ned hver dag. Altså mellem de samme to tal. Stædigt holder den fast i legen, som jeg begynder at synes, er lidt træls.

For nej – fokus skal selvfølgelig ikke kun være på vægten. Heller ikke selv om det, set fra et sundhedsmæssigt perspektiv, er vægten og mængden af fedt på min krop, der er vigtig. Men når nu ikke vægten gider lege med, så må jeg holde fokus på noget andet. Og det prøver jeg så.

Jeg kigger på min hud, der er blevet pænere. Den ser simpelthen friskere ud. Jeg sover også dejligt om natten, men det kan selvfølgelig hænge sammen med, at jeg er ualmindeligt træt, når klokken slår 22. Hvilket er lidt sært, for jeg er udpræget B-menneske.

Jeg har også fået en skøn ro i kroppen og føler, at jeg har mere energi, når jeg er på arbejde. Og så er der knæet og maven, der har det så meget bedre. Faktisk mener jeg at kunne se, at min mave er blevet lidt mindre oppustet. Summen af det hele gør, at det er nemt at holde lysten til sukker stangen.

Det er alt sammen fint, og jeg er glad og tilfreds. Men lidt vrissent har jeg alligevel lyst til at råbe til vægten: ”Nu tager du dig eddermame snart sammen og begynder at kravle lidt ned igen. Tarvelige kælling!”

Reklamer

Sol over Dragør

Sikken dejlig dag! Solen skinner i Dragør, og jeg er lige blevet 600 kroner rigere ved at sælge en gammel reol, der egentlig skulle have været smidt ud. Skønt! Det er helt vildt, hvad et kig til solen gør ved mit humør.

I dag er det en uge siden, jeg genoptog mit lchf-liv, og det er godt fint. Selv 3. og 4. dagen, der ellers kan være lidt svære at komme i gennem, er gået forholdsvis smertefrit. Vægten har godt nok ikke rykket sig meget – det plejer den ellers at gøre – men til gengæld sover jeg fantastisk om natten og har fået lidt mere overskud, kan jeg mærke. Jeg føler også en dejlig ro i min krop, og den følelsen kan jeg godt kan ende med at blive ret afhængig af, mistænker jeg.

I aften er jeg inviteret til middag, og det bliver svært at være spise 100 procent lchf, men det skal nu nok gå. Jeg har fortalt værterne om projekt lchf, og de tager vildt mange hensyn til mig, hvilket er ganske rørende, for det er jo for pokker et valg, jeg har truffet. Men jeg nyder at møde den omsorg, der ligger i, at de bakker op om mit valg.

Et andet projekt, der fylder meget pt. er at få styr på tankemyldret. Altså de tanke jeg har om mig selv. Jeg er sikker på, at grimme tanker er med til at stresse kroppen og holde fast i de overflødige kilo. Jeg skal øve mig i at tænke pæne tanker om mig selv. Det er svært og ganske provokerende faktisk, men øvelse gør for pokker mester. Jeg bruger også tid på at mærke efter, hvorfor jeg spiser. Altså ud over den ganske legitime grund, at jeg føler sult. For ofte er det jo helt andre grunde. Kedsomhed fx. For mig er mad nydelse og sådan skal det være fortsat være. Men mad er også nogle gange straf, og det må stoppe. Det er både dumt og destruktivt.

Min største udfordring er om aftenen eller sidst på eftermiddagen. Ikke fordi jeg er sulten, for det er jeg jo sjældent, når jeg spiser god lchf-mad. Men alligevel er det på de to tidspunkter, at jeg sætter kurs mod køkkenet for at finde noget, jeg kan spise. Noget af det handler helt sikkert om dårlig vane. Og så den der kedsomhed, som jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre ved. Det skal der arbejdes lidt med i de næste uger.

Men nu vil jeg gå en tur til standen og nyde solen og den friske luft.

En hyggelig eftermiddag

Sådan en har jeg haft! Jeg har været så heldig at blive inviteret til reception i anledning af, at Madbanditten har udgivet sin første bog, der også er den første danske bog om LCHF. Og hov – så opdager man da også lige hvilken bog, der allerede er kravlet helt til tops på hitlisten!

Og nøj – det er en fin bog! Hvis du ikke allerede har den, så skynd dig at købe den, for den er fin, og de opskrifter, jeg har kastet mig over, har været rigtig lækre – også selv om man ikke spiser efter LCHF-principperne. Den kan nemlig også bruges, hvis man bare gerne vil have sneget lidt flere grøntsager ind i maden på en lækker måde. Men skynd dig, for den bliver flået ned fra hylderne. Med god grund!

Der var dejlig mad til receptionen, men vigtigere – der var også dejlige mennesker. Nogle jeg har set før ude i virkeligheden og andre som er ” venner, jeg ikke kender.” Det er mennesker, jeg følger i Blogland, og som følger med i, hvordan det går hos mig.

Jeg var for eksempel så heldig at møde Rikke, der huserer på bloggen rikkeprikke. Der kigger jeg tit forbi, fordi hun er så sk… kreativ og laver virkelig fine ting, som jeg aldrig selv ville kunne lave. Hvis du ikke kender hende, så kig forbi. Hun er altid et besøg værd.

Jeg er normalt ikke god til receptioner og arrangementer med mange mennesker, jeg ikke kender, men i dag var virkelig hyggelig.

Sådan er jeg nemlig

Hvad sker der i mit hoved, når jeg om fredagen beslutter mig for at spise LCHF fra mandag? Jo, ser du – der sker det, at jeg begynder at opføre mig som om, det er mit kald i livet at udrydde alt sukker og alle kulhydrater. På en weekend.

Så jeg har haft tykke skiver rugbrød med i madpakken. Jeg har spist hvidt brød og smørbirkes, fordi min kollega havde købt morgenbrød. Jeg har spist croissanter – fordi jeg blev budt. Jeg har spist chokolade – med pebermynte og chili. Jeg har spist påskeæg med marcipan. Jeg har spist is.Fordi jeg skulle spise lidt (HA!) af alt det, jeg ved, jeg kommer til at savne. Det var tanken. Havde jeg fået fat i fastelavnsboller, så havde jeg også spist dem i rå mængder, men de var udsolgt. Pis!

Og resultatet? Plus to kilo på to dage. Hævet ansigt. Kløe, sure opstød og et temperament, der burde forbydes. Flot, Bente! Rigtig flot! Godt tænkt – det er bare en skide god strategi, du der har valgt!

Jeg er en halv dag henne i bogen, og om lidt bliver der serveret hjemmebag på kontoret, fordi en kollega har fødselsdag. Heldigvis har jeg det så skidt efter weekendens orgie, at bare tanken om søde sager giver mig kvalme og tynd spyt i munden.

Er der nogen, der gider ruske mig, næste gang jeg opfører mig så dumt?! For fanden i hede hule helvede…

Nye vaner igen igen

Så er anden uge på jobbet overstået, og det er gået forrygende. Nøj, det er skønt at være i gang og have forventninger at leve op til.

Det er til gengæld knapt så skønt, at jeg allerede er faldet i pølen med dårlige vaner.

Jo, jeg cykler – undtagen de dage, hvor min søde kollega henter mig i bil. Og kører mig hjem igen. De dage taler vi ikke så meget om! De fleste dage cykler jeg nemlig, og jeg begynder at nyde det.

Når jeg så kommer på arbejde, er der morgenmad. Der består af brød. Og som jeg spiser. Den første dag tænkte jeg, at så længe jeg bare holder mig til rugbrød og tonser smør og ost på, så skal det nok gå, men lige så stille og ubemærket er det dejlige, hjemmebagte og lyse brød sneget sig med op på tallerkenen.

Frokosten er ok – det er faktisk muligt at spise sig mæt uden kulhydrater. Men så kommer de lækre kiks med ost pludselig kravlende med op til skrivebordet efter frokost.

Om torsdagen er der kage. Som jeg spiser. Om fredagen er der wienerbrød til morgenmaden. Som jeg spiser. Både wienerbrød og morgenmad…

Det går jo ikke! Jeg bliver nødt til at få indført nye, sunde vaner for mig selv i en fart. Så jeg har investeret i bogen “Kom i gang med LCHF på 14 dage.” Den lå og ventede på mig, da jeg kom hjem i går. Jeg har ikke læst så meget i den endnu, men jeg kan allerede fornemme, at det er ligesom at få en ny mor, der passer på en. En sød og kærlig mor, der fortæller, hvad jeg skal spise, hvornår jeg skal handle og hvad jeg skal købe. Det kan næsten ikke blive bedre.

Så mandag… Da går jeg i gang. Og jeg kan ikke høre, hvis du spørger, hvorfor jeg ikke går i gang med det samme. Jeg kan ikke høre dig! Jeg kan IKKE høre dig! Jeg KAN ikke høre dig… Men på mandag – så sker der ting og sager.

Sukkerchok

Min nye, lille og helt skønne nevø holdt fest i går, og jeg havde glædet mig til en dejlig dag sammen med hele familien.

Jeg vil ikke være “hellig”, når det gælder mad, for den slags mennesker er pisse belastende, så jeg havde besluttet hjemmefra, at i går var der fri leg på madfronten. Kom glad med dejlig mad, vin og drinks! Og jeg nød hver en mundfuld af godbidderne, der blev serveret.

Nu lyder det måske som om, jeg normalt er på virkelig stram diæt. Not! Jeg under gerne mig selv både mad og vin. Jeg har bare ikke spist sukker i en måned.

Det gjorde jeg så i går… Godt nok slet ikke i de mængder, jeg plejer, men alligevel. Et lille stykke kage, et par Polly’er – for de uindviede er det svenske himmerigsmundfulde pakket ind i chokolade – hvidt brød, øl og sukkerfyldt tonic i min gin.  

Av, av, av… Min mave er dobbelt så stor som normalt og gør ondt. Jeg er træt som et alderdomshjem og jeg ligner en, der har grædt hele natten, hvilket bestemt ikke er tilfældet, for jeg gik glad i seng i nat efter en vidunderlig dag.

Men så kan jeg lære det – sukker er bare ikke for mig. Må jeg bede om piskefløde og flæskesvær i stedet?