Tag Archives: mellemmåltider

Nyt møde med Fascist-diætist

Så oprandt dagen, hvor jeg skal mødes med diætisten igen. Er lidt spændt, men synes selv, at jeg har været dygtig. Har (næsten) holdt mig under 1400 kcal hver dag. Undtagen lige den dag, hvor jeg skulle fejre, hvor dygtig jeg er med tre store glas rødvin. Behøver jeg sige, at Fascist-diætist blev lidt stram i mimikken, da hun så det? Men jeg har husket at spise mere fisk, planlægge mine måltider og ikke mindst husket at spise flere mellemmåltider.

Diætisten er stolt af mig! Stolt! Det er da stort! Synes egentlig også, at hun har grund til at være det, men alligevel er jeg lidt nervøs for at få hendes dom. Faktisk er hun så stolt, at hun ikke vil give mig nye lektier for i den kommende uge… Yeah!

Men selvfølgelig slipper jeg ikke så nemt. Sekundet efter at Fascist-diætist har været stolt, spørger hun, hvilken motion jeg dyrker de dage, hvor jeg ikke skal på bootcamp. Øh Ingenting. Nada. Da ligger jeg da hjemme på sofaen og sunder mig. Det er selvfølgelig ikke godt nok for Fascist-diætist. Næ nej, du. Jeg skal sørge for at dyrke mindst 30 minutters motion dagligt. Og selvfølgelig også de dage, hvor jeg ikke skal træne sammen med de andre.

Jeg bliver ærlig talt noget slukøret. Hvornår pokker skal jeg så få tid til at se “Venner” i fjernsynet? Må jeg virkelig aldrig bare flade ud? Nej, siger Fascist-diætist. Og jeg synes, hun er unødvendig skrap i tonen. Men ok – jeg kan jo godt lide, når hun er stolt af mig, så jeg skal da forsøge at leve op til det (urimelig og umenneskelige) krav fra Fascist-diætist. Men så vil jeg sgu heller ikke høre et ord mere. Forstået?!

Reklamer

Vejen til et sundere liv

Fascist-diætisten – der faktisk er super sød, men bag det blide ydre også lidt skrap – mener at det vil være godt for mig at spise flere mellemmåltider. Gerne tre om dagen. Med det samme kommer jeg til at tænke på det tilbud, Lagkagehuset tit har: 3 kanelgifler (kæmpestore og lækre) for en pris, der er til at betale. Jeg plejer at spise alle tre på én gang, men hvis jeg nu deler dem ud over hele dagen, så kan vi da godt kalde det for mellemmåltider i stedet for trøstespisning.

Lige der viser det sig, at Fascist-diætisten og jeg ikke ser helt ens på verden. Næ – i stedet mener hun, at et æble er lige, hvad der skal til. Og så er det vigtigt at spise det sammen med lidt fedt. Jeg tænker med det samme “Ostehaps”, men bliver igen klogere. Fire (4!) mandler er tilsyneladende det, jeg har brug for. Hmmm – det kommer næppe bag på nogen, at jeg plejer at spise væsentlig flere mandler, når jeg stikker hånden ned i posen. En hel håndfuld er ikke usædvanligt.

Så er der fest! Hvilket madorgie... og jeg må endda spise en portion mere