Dagens overspringshandling

1. Er det fedt at være journalist med skriveblokering?

– Nej, det er faktisk ret træls! Og rimelig anstrengende at skulle lade som om, man har p*sse travlt med den reportage, der skal være færdig i morgen, imens man i virkeligheden er på Facebook eller tager Proletar-testen for at slå tiden ihjel.

Og hey – jeg er ikke proletar – jeg er avantgarde… hvis man skal tro testen… hvilket man nok ikke skal, når det er svaret til en person, der bor i Rødovre, elsker “De unge mødre” og hvidt brød. 

2. Bør offentlig transport afskaffes?

– Ja, når bussen ikke engang kan køre til tiden på dage, hvor byen stort set er ryddet for trafik, fordi alle – undtagen mig, åbenbart – holder påskeferie. Selv om påsken først starter på torsdag. Fuck, jeg er sur! 

3. Er det dumt at slutte frokosten med at fylde en tallerken med brød, ost og nødder i honning, selv om man faktisk er mæt? Og spise det selvfølgelig!

– O yes! Det er dumt. Mere er der ikke at sige til det. 

Indtil nu har dagen i dag på alle måder været mandagen fra helvede. Men den bliver helt sikkert bedre, når jeg i aften får jeg besøg af en ex-kollega, jeg ser for sjældent, og jeg glæder mig til snak og sladder. Kun to ting kan gå galt: 

Jeg kan ødelægge den risotto, jeg har tænkt mig at lave. Har aldrig prøvet det før, og jeg er ikke et stort talent i et køkken, det indrømmer jeg gerne.

Jeg kan også komme så sent fra arbejde, at jeg ikke når at kyle rodet ind i et skab og gemme opvasken. Og risikoen er reel. Jeg er med det offentlige i dag. Så behøver jeg vidst ikke sige mere.

Nå, det var den overspringshandling. Hvad skal jeg nu finde på? Facebook er tjekket, test er taget, netaviser læst, blog opdateret. Fuck der er længe til fyraften! Jeg går i panik – nogen, der skal have noget med?

Overspringshandling eller kreativ på højt niveau?

Der er helt sikkert mange, der er meget mere disciplinerede end jeg, når det gælder motion. Jeg har fået hjemmeopgaver for – sendt på mail med ønsket om en god påske.

Først en løbetur på 40 minutter… Jeg tænker, om de mon slet ikke har set mig på holdet det sidste stykke tid? No way jeg kan løbe i 40 minutter og da slet ikke intervaltræne imens. Nå, men den tur fik jeg onduleret forleden. Løb så langt jeg kunne – hvilket vil sige et par minutters løb og så et par minutters gang. Forsøgte at presse mig selv, men jeg er ret forstående og eftergivende, når pulsen er høj.

I dag er det så maven og musklerne i taljen, der står for tur. Jeg kom da også ned på gulvet og fik begyndt. Men det er ikke så tit, at jeg ser min lejlighed fra den vinkel. Det første, der gik op for mig, er, at jeg da virkelig trænger til at få støvsuget. Måske skulle jeg endda overveje at vaske gulvet? Det vil ikke være nogen luksus, kunne jeg se ud af øjne, der løb i vand pga. akut tilfælde af støvallergi.

Rod ser også anderledes ud, når man ligger på gulvet. Det bliver på en eller anden måde mere som en kunstinstallation. Kan man mon bruge den viden til noget? Måske tjene penge på det? Den slags tanker forstyrrede min koncentration, og jeg må med skam erkende, at der ikke gik mange minutter før jeg var mere optaget af min lejlighed i frøperspektiv end af mine øvelser.

Det er muligt, at jeg ikke bliver toptunet og spændstig på rekordtid, men en god påske får jeg helt sikkert.