Tag Archives: overspringshandlinger

Så meget for overspringshandlinger

I onsdags kunne jeg endelig trykke på knappen og sende årets sidste nummer af mit blad til tryk. Det var en ret skøn fornemmelse, for det har været en sej omgang at få det færdigt denne gang.

Planen var, at jeg med det samme skulle gå i gang med at lave det kursus, jeg skal på turne med i ugen, der starter i morgen. Jeg kom også i gang. Langsomt og lidt famlende, for det er et nyt kursus til en gruppe mennesker, jeg aldrig har haft på skolebænken før, og som jeg ikke ved meget om.

Men så var der møder, jeg skulle til, samtaler jeg skulle klare og fredagsvin, der skulle drikkes. Det, der skulle være et enkelt glas vin med kollegerne, blev til flere flasker. Altså – ikke at jeg drak flere flasker, men det blev sent, før jeg kom hjem fredag.

Så er det jo godt, at det er weekend – så kan man jo nå en masse. Og jeg skulle lave kursus… Men pludselig blev det vigtigt at køre på biblioteket og hente den bog, jeg bestilte forleden og som jeg skal bruge til en artikelserie, jeg skal i gang med. Og så blev det vigtigt at se juleudstilling i vennernes butiksvindue. Og så var det vigtigt at spise frokost med vennerne, for dem har jeg ikke set længe. Og kaffe skulle der jo også til…

Da jeg langt om længe kom hjem, var det altafgørende, at jeg fik fejet blade på min terrasse og stablet mine havemøbler op. Jeg fik nemlig besøg af en ung mand, jeg havde lovet at hjælpe med en ansøgning. Så kunne han jo lige hjælpe med at dække møblerne med den kæmpe presenning, som en af mine venner har sørget for, at jeg har. For sådan noget tænker jeg ikke over.

Jeg fik fejet, og jeg fik gjort terrassen vinterklar. Og vi fik skrevet ansøgning, og jeg fik lavet aftensmad og ryddet os og prøvet tøj og alt muligt andet. Og så var det sent.

Søndag… Sidste chance for at lave kursus. Men der er stadig kaffe, der skal drikkes. Og så skulle jeg i biografen og gøre klar til fejring. Vi modtog for noget tid siden en fin pris, som vi skulle fejre med vores frivillige. Bobler og kransekage. Tale. Hygge. Så hjem og lave kursus.

Men der skal jo også handles. Og da jeg kom hjem, skinnede solen så skønt, at jeg bare ikke kunne gå ind. Så jeg fik revet blade af min græsplæne. Fik ryddet op ude. Fik masser af frisk luft og nød det. Og da det endelig blev for koldt at være ude – for jeg kom jo lige fra fest og var iført nederdel og nylonstrømper – ja, så var der jo kjoler, der skulle stryges og tasker, der skulle pakkes. Jeg skal jo immervæk være væk i nogle dage.

Jeg overvejede at bage småkage, men synes alligevel, at det var for husmoder-agtigt, og det orker jeg ikke at være. Men så var der noget skatte-halløj, jeg kunne lave og et spørgeskema fra Rigshospitalet, der skulle udfyldes.

Så hvordan er det gået med kurset, tænker du måske? Jo jeg blev færdig. Da jeg endelig slog røven i sædet tog det kun nogle timer. Tænk, at jeg har brugt så uhyrligt meget tid på at undgå at bruge lidt tid på det, jeg skulle.

Så meget for overspringshandlinger. Nu glæder jeg mig til min turné. Og til et forhåbentlig godt kursus.

God uge til jer!

Reklamer

Lige ved og næsten

Forleden sad jeg med fingeren på enter-knappen og var lige ved at opsige mit medlemsskab hos Fitness World. Ikke fordi der er noget galt med dem – det er der bestemt ikke, men der er noget galt med mig.

Jeg er konen med den uendelige række af dårlige undskyldninger for, hvorfor jeg ikke liiiiige kan komme til træning. En dårlig dag hos mig, er en dag, hvor jeg ikke kan se en udvej og en undskyldning. Med det resultat, at jeg nu har været medlem længe, troligt har betalt, men på ingen måde har overbelastet maskinerne. Det er sådan nogle som mig, de elsker. Jeg betaler, men fylder ikke i lokalet.

Any way – grunden til at jeg aldrig fik trykket på enter, var, at jeg har fundet en træningsbuddy, der må være verdens mest tålmodige væsen. Hun har i alt fald indvilliget i at vente på mig, til jeg er helt over al sygdom, og nu kan jeg vidst ikke trække den meget længere. Teknisk set kan man vel godt træne, selv om man ikke kan høre noget, ikk?

Og i eftermiddags, bedst som jeg sad på sofaen og udførte min yndlings sportsdisciplin – overspringshandlinger – fik jeg endnu et argument for ikke at melde mig ud.

Nu viser det sig nemlig, at der åbner et Fitness World i… ja, Rødover Centeret selvfølgelig. Godt nok først til august, men det passer nok nogenlunde med den tid, jeg skal bruge for at tage mig sammen og få pakket en taske.

Altså – på en eller anden måde så kan jeg sgu ikke andet end at holde af de Fitness folk. Så jeg fortsætter med at betale lidt endnu, og satser så på, at de rykker Gasværksvej til Rødovre.  Så skal I se mig aktiv som bare fanden!

Det vigtigste først…

Definitionen af en overspringshandling lyder i følge Wikipidia således:

“Indenfor etologien betyder overspringshandling en tilsyneladende irrelevant handling, som et dyr foretager, når dets instinkter giver det selvmodsigende beskeder, så flere uforenelige adfærdselementer stimuleres samtidig. Et eksempel kan være dyret, der i kamp motiveres til både aggression og flugt. Et sådant dyr kan pludselig begynde at pudse sin pels eller udvise seksualadfærd. Som regel vil overspringshandlingen være ganske kortvarig, da den ydre situation vil stille krav – i eksemplet vil modstanderen udnytte chancen og enten stikke af eller fortsætte kampen.”

Ok – jeg hæfter mig især ved, at overspringshandlinger som regel er kortvarig. Det gælder så ikke for det dyr, der er mig. Tværtimod. Nu har jeg i et par måneder haft en komplet arbejdsplan liggende på mit skrivebord. En plan, der forhåbentlig kan give både kunder i butikken og plus på kontoen.

Det eneste, der mangler at blive gjort, er, at jeg griber knoglen og får ringet lidt rundt. Men nej – i stedet er det pludselig meget vigtigere at researche på overspringshandlinger, sortere strømper, plante blomster og ikke mindst – lægge kabale på computeren.

“Et sådant dyr kan pludselig begynde at pudse sin pels eller udvise seksualadfærd.” Ja, det ville da klæde mig, men det sker ligesom heller ikke. Og derfor er det, jeg tænker, at det måske slet ikke er overspringshandlinger, jeg har gang i. Men hvad er det mon så?