Tag Archives: positive tanker

Det er svært at bevare pessimismen, når

… solen skinner og jeg vågner frisk og klar til en ny dag, selv om der blev festet igennem hos naboen i nat

… jeg skal tilbringe aftenen sammen med de bedste venner, som jeg ikke har set længe

… ham, jeg har kastet lange blikke efter et stykke tid, begynder at kigge tilbage

… jeg kan mærke, at min krop elsker ikke at få sukker

… københavnerne er på sommerferie eller sover længe, så der er god plads på cykelstierne

… spændende mennesker inviterer til spændende arrangementer

… ham den lækre råber: “Hej smukke!” efter mig

… jeg snart er klar til at aflevere den artikelserie, jeg har haft så svært ved at få på plads

… ugen, der kommer, ser ud til at byde på nye spændende opgaver og samvær med fantastiske mennesker

… nogen synes så godt om det, jeg laver, at de gør andre opmærksom på mit arbejde og anbefaler mig til at løse spændende opgaver

Reklamer

Positiv energi

Det er virkelig svært at være sur og utilfreds, når man tilbringer en skøn dag sammen med en tiårig, der hver femte minut, med begejstring i stemmen, udbryder: “Hvor er det bare herre fedt, faster. Vi er simpelthen bare så heldige!”

Det er umuligt ikke at blive påvirket af, så jeg er glad for, at jeg tog beslutningen om at droppe de negative tanker,  inden nevøen kom på ferie. Det havde virkelig krævet vilje og stædighed at holde fast i tristheden sammen med ham.

Det er sgu herre fedt selskab!