Tag Archives: sportsskade

Et styk knæ billigt til salg

Arhmen for filan!

Jeg har døjet med et dumt knæ i et stykke tid, men i løbet af den sidste uge har knæet haft det rigtig fint. Så fint, at jeg glemte, at jeg “plejede” at have ondt.

Jeg var faktisk nået dertil, at jeg overvejede at finde løbetøjet frem igen. Jeg var da i alt fald kommet så langt, at jeg havde fundet løbeprogrammet frem. Det er sgu da en start. Jo, det er!

Så i går…!

Når man bor i Vandkantsdanmark, så er offentlig transport ikke noget, man rutter med. Der er altid 20 og nogle gange 30 minutter imellem busafgangene. Jeg ved godt, at der sikkert sidder nogen og tænker: “Hold da kæft – busser der kører mere end en gang om dagen… Nøj, hvor sejt!”

Jeg er knapt så imponeret, men hvis man får det timet, så går det jo. Det fik jeg så bare ikke i går. Da jeg stod af metroen i lufthavnen, så jeg bussen nærme sig stoppestedet. Jeg tænkte: “Hey Sporty-spice. Den når du da, hvis du giver den gas. No problem for en sportstrænet ung dame med solide albuer, der snildt kan puppe alle, der måtte gå i vejen, væk.”

Så jeg satte i fuld spring. Sådan cirka 60 meter vil jeg tro. Så kørte bussen. Uden mig. Til gengæld stod jeg tilbage med et knæ, der spassede helt ud. I en grad, så jeg 20 minutter senere nær aldrig var kommet op i bussen.

Jeg har brugt natten på at forsøge at vende mig i min seng uden at flytte benet. Ikke nemt, kan jeg afslører. Hold nu kæft, hvor gør det ondt! Jeg kan næsten ikke støtte på højre ben og humper derfor af sted.

Er meget spændt på hvor lang tid, der skal gå, før jeg igen bliver smertefri. Når det gør ondt et sted i kroppen, bliver man jo smertelig bevidst om kroppens betydning. Tvivler på, at jeg kan cykle hen og handle, det er næsten umuligt at komme i tøjet, og uden at gå i detaljer kan jeg da fortælle, at min foreløbige field research har afsløret, at toiletter er meget lave…

Skulle der sidde nogen derude, der kan bruge et dumt og ualmindelig ømt knæ, så sig endelig til!

Reklamer

YEAH – nu med sportsskade

Hvem dælen skulle have troet det? Altså at det skulle ske for mig, at jeg skulle få noget så tjekket og moderne som en real live sportsskade. Jeg er lykkelig – nu er jeg “rigtig” løber og sportsmand!

Det er mit knæ, den er gal med. Det gør ondt som ind i helvede og det er selvfølgelig lidt træls, når jeg nu endelig er kommet i gang og oven i købet er så heldig at få forløbet betalt… og få løn for at være på holdet. Faktisk er jeg ked af igen at være hende, der klynker, men jeg kan ikke skjule, at jeg også synes, det er lidt sejt.

Jeg har før haft ondt i ryggen af at sidde for længe i sofaen og ondt i maven, fordi jeg har spist for meget og ret tit ondt i hovedet, fordi jeg har drukket for meget, men det er der ligesom ikke den samme status i. Tværtimod – det signalerer jo dovenskab og manglende mådehold. Men sportsskader – O my god! Det er sejt og overskudsagtigt, og jeg har tænkt mig at dyrke det, så længe det overhovedet er muligt.

Jeg skal ud og løbe i aften – 40 minutter står der i programmet. Med indlagte gåpauser. Overvejer om jeg skal tage sådan en “knæ-elastik” på, så alle i parken kan se, at jeg har trænet så hårdt, at jeg er blevet skadet. Tanken er, at det måske også kan tage lidt fokus væk fra mit uhyrligt tunge åndedræt. Det gælder jo om at få så meget positivt ud af den skade som overhovedet muligt, mens den er der.