Tag Archives: sukkerafhængighed

Min besynderlige krop

Jeg indrømmer gerne, at jeg er en forfærdelig sukkergris. Jeg elsker simpelthen kage, chokolade, gode flødeboller og ordentlig is. Jeg gider til gengæld ikke ”købe-kage”, farvestrålende slik og skod-is.

Men uanset om der står Crap eller Summerbird på flødebollerne, så ændrer det jo ikke ved det faktum, at begge dele er fyldt med sukker.

Jeg har forsøgt at lægge sukkeret på hylden mange gange, fordi det ikke gør noget som helst godt for mig. Jeg sover dårligt, får nemt hovedpine og ondt i maven, og hvis mængden af sukker er stor nok, så bliver jeg afsindig træt. Alt sammen rigtig gode grunde til at holde mig fra sukker, men ikke motiverende nok for sådan en som mig.

Nu har jeg så gjort en skræmmende opdagelse. Jeg har – og det ved I, der følger med på Fabrikken – længe døjet med mine fødder, der gør ondt. Nogen gange så ondt, at jeg faktisk har svært ved at gå og ikke kan bevæge mig så frit, som jeg gerne ville.

Forrige weekend ringede min skønne kusine til mig. Det sker ikke så tit, men når det sker, er det både hyggeligt og berigende. Hun lider af en tarmsygdom, der har betydet, at hun gennem længere tid har fået store mængder medicin. Nu har hun lagt sin kost om og skåret sukker, brød og de fleste kulhydrater væk fra tallerkenen. Det har betydet, at hun ikke længere skal spise medicin i samme mængder som før, og hun har fået energien tilbage til at kunne passe både travlt job og to skønne børn.

Jeg blev så inspireret, at jeg med det samme smed alle de gode sager, jeg havde købt til weekendhyggen ud, og i en lille uges tid lykkedes det mig at holde mig sukkerfri. Jeg led bestemt ingen nød, og havde fokus på alt det gode, jeg gerne måtte spise. Sikken nattesøvn! Sikken et overskud! I fredags gik jeg fra arbejde og noterede mig for første gang i lang tid, at fødderne havde det fantastisk.

Sådan noget skal da fejres… Og den fejring har så stået på indtil i går. Masser af søde sager. Masser! Og guess what… Nu er mine fødder som bylder igen. Jeg kan dårligt slæbe mig af sted. Jeg ved ikke, om der er en forbindelse mellem min kost og mine ømme fødder, men det har jeg tænkt mig at undersøge, for i så fald er jeg klar til at lægge sukkeret på hylden en gang for alle.

Det er muligt, at jeg kan overbevise mig selv om, at nattesøvn og pæn hud er overvurderet, men jeg kan fandeme ikke bilde mig selv ind, at ømme fødder er noget, jeg må lære at leve med.

Så nu er jeg gået på sukkerafvænning igen igen. Denne gang som en test for at se, om fødderne bliver gode igen. Altså om der kunne tænkes at være en kobling mellem det, jeg spiser og mine fødders tilstand.

Ja, det lyder måske mærkeligt, og måske er jeg bare helt langt ude, men det må komme an på en prøve. Så til alle i det stor-københavnske område: Vogt jer! Der er en sukkerafhængig dame på afvænning løs i gaderne.

I får selvfølgelig en status på Projekt ”Løs forbindelse i Bentes krop”, når jeg har været sukkerfri nogle dage. Måske gør fødderne stadig ondt. Så står den på konfekt i julen. Måske har fødderne fået det bedre. Så står den på lange traveture.

Spændende bliver det!

Reklamer

Alt kan ske i regnen

Nå, men så så man da lige mig med super kort hår. Det var egentlig ikke meningen, da jeg satte mig i frisørstolen, men det er nok, hvad der sker, når man pludselig hører sig selv sige: “Gør bare som du har lyst til. Jeg trænger til, at der skal ske noget nyt.” Og det gør man virkelig, når man har cyklet fra Rødovre til Islands Brygge i regnvejr og er våd til skindet. Og vupti – så var lokkerne væk…

Kan ikke helt genkende damen, der kigger på mig i spejlet, men jeg tror egentlig, at jeg kommer til at kunne lide hende. Lige nu synes jeg, at hun ligner én, jeg kendte engang. Og så alligevel ikke! Men hun har høje kindben, og det er pænt!

Jeg har også været til akupunktur. Hos en dame, der insisterede på, at jeg skulle række tunge, så hun kunne se, hvordan jeg har det.

Noget skal en regnvåd mandag jo gå med.

Tydeligvis kan man så se på min tunge, at min fordøjelse har det slemt, at jeg drømmer meget, let får blå mærker og at jeg har for meget “varme” i kroppen – noget kineserne ikke er så vilde med. Åbenbart. Så nu må jeg ikke længere spise chili, hvidløg og ingefær, hvilket er rigtig skidt, for især sidstnævnte er jeg pjattet med. Men det forklarer måske, hvorfor jeg får det så varmt ved den mindste bevægelse.

Hun skulle bare hjælpe mig af med min sukkerafhængighed (havde booket tiden for læææænge siden), men jeg fornemmer, at hvis ikke jeg er meget varsom, så ender det i noget detox, og det er jeg ikke helt sikker på, at jeg magter.

Vidste der var en grund til, at jeg ikke er vild med nåle…

Suk, suk, sukker…

Så fik jeg endelig set DR2 tema om sukker og sukkerafhængighed. Lidt træls at det skete efter, jeg havde spist mig igennem en stor bøtte Ben & Jerrys og et halvt kilo chokolade. Plus det løse…

På positivsiden: Fedt at andre har det lige som mig. Jeg troede, at jeg var den eneste i verden, der ikke kan styre mig, når slikskålen går rundt. Det er alt eller intet! Og dejligt at jeg ikke er alene om at føle mig tæt på lykkelig i det øjeblik, jeg sætter tænderne i noget sødt. For så at blive træt og trist når sukkeret er i maven.

Negativt – omend desværre ikke overraskende – er det jo så at få bekræftet, at sukker er noget lort, som man bør holde sig langt væk fra. Jeg var overrasket over de imponerende resultater, de to testpersoner opnåede på blot tre uger (Hvis bare jeg kunne holde mig fra sukker i tre uger…)

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke forstår, hvordan man kan være afhængig af Cola, som jeg kun drikker, når jeg har massive tømmermænd – hvilket desværre ikke sker så tit længere. Jeg forstår slet ikke, hvordan man kan give det til sit lille barn HVER dag. Ja, jeg blev faktisk forarget. Og jeg grinede højt, da jeg så kvindens ansigtsudtryk, da hun smagte vand. Det var sjovt, at hun ikke kunne lide det. Men det er jo nemt for mig at sige, for jeg drikker enorme mængder vand. Faktisk så meget, at lægen har bedt mig sætte forbruget ned.

Og mon egentlig ikke hun bare lignede mig, når jeg får serveret brune ris? Føj for en ulykke, hvor jeg synes, de er fæle.

Nå, men jeg blev da motiveret til endnu engang at forsøge at sparke sukker ud af mit liv. Så hvis I støder på en møgsur dame i nærheden af Damhussøen en af de nærmeste dage, så kunne det godt være mig! Nu er I advaret…