Tag Archives: sund fornuft

Er der nogen, der har set min sunde fornuft?

Første dag tilbage på arbejde, og hvor var det skønt at komme på cyklen igen. Især mit venstre knæ havde en fest. Hovedet var anderledes træt og distræt, da hverdagen meldte sig, og det selvom jeg tillod mig selv at sove helt til kl. 6.30. Lidt selvforkælelse må der til på første arbejdsdag efter en alt for kort ferie.

Det tog lidt tid at få læst og slettet mails, da jeg endelig fandt min plads bag skrivebordet. Et enkelt møde er det også blevet til. Endda et møde hvor det lykkedes mig at blive godt og grundigt træt af mine kolleger.

Og hvad har jeg så ellers brugt tiden på? Jo, jeg har såmænd googlet ferier, og overvejer nu, om ikke 5 dage i Toscana i oktober er lige, hvad jeg har brug for.

Om jeg har råd? Nej – det da ved gud jeg ikke har. Men jeg er godt nok fristet og tænker, at hvis jeg nu dropper alt shopping de næste måneder og kun lever af grøntsager og måske lidt havregrød, når der skal være fest, så kan jeg måske skraber penge nok sammen. Det er samme strategi, jeg bruger, når jeg hver mandag begynder på en ny livsstilsændring, og den strategi har jo virkelig vist sig succesfuld…

Det er selvfølgelig grænsende til det uansvarlige at drømme mig væk på en forlænget weekend til sydlige himmelstrøg, men nøj, hvor jeg trænger til at komme lidt ud. Uden for landet grænser. Kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har været der, og jeg synes faktisk, at jeg har fortjent det. Især med tanke på, at jeg de sidste mange år kun har holdt et par ugers ferie og nu endelig – og helt overraskende – har fem ferieuger.

Hvor mange synes, at man nogle gange skal give fanden i sund fornuft og leve livet? Skal – skal ikke er spørgsmålet fra mig til jer.

Reklamer

Damen er flyttet

Jeg er bange for, at damen, der har besat min krop, er rejst igen. Jeg håber, at hun bare er taget på forsinket påskeferie, for jeg begyndte at blive ret glad for hende. Hun har bragt sund fornuft ind i mit liv og reddet mig for en politianmeldelse for vold mod møgunger.

Hun var i alt fald væk i går, da jeg i stedet for at tage til løbetræning med resten af holdet, valgte at smide mig i liggestolen på altanen og nyde dagens sidste solstråler.

Jeg kunne slet ikke overskue løbeturen. Min krop skreg “NEEEEEEJ!” og min hjerne sagde “No way!” – og sådan blev det. Og grunden til, at jeg ved, at damen, der har besat min krop, ikke var der, er, at jeg gjorde det med den bedste samvittighed i verden. Eller næsten… for jeg turde for eksempel ikke ringe til bedste-veninden og fortælle det. Vidste jo godt, at der ville stå skideballe på tapetet så. Men ellers god samvittighed.

Og min krop har det med manglende løb, som den har det med siciliansk lakridsis – den har smidt et kilo siden i går.
Note to self: husk at donere krop til fedmeforskning!