Tag Archives: Tankemylder

Nu som eremit

Det har godt nok været en mærkelig uge. Jeg har lært en masse nyt. For eksempel ved jeg nu, hvordan det må være at være eremit. Jeg har simpelthen trukket stikket fuldstændigt i forhold til alt, der bare minder om socialt samvær. Jeg har sagt nej tak til et par middagsinvitationer, hygge i kolonihaven med dejlige damer og øl og musik på havnen.

På ingen måde fordi jeg ikke har lyst til selskabet, men fordi jeg har haft brug for alenetid for at få mine tanker på plads. Det klarer man selvfølgelig ikke på en uge. Det kommer til at tage lang tid, men det har været skønt med en uge bare til mig selv.

Der er røget knap fire kilo i den uge, og det er selvfølgelig en god start på kuren, men det er faktisk ikke det, der er det vigtigste. For egentlig er det jo ikke så svært at tabe sig. Det sværere er at blive ved, når de gamle vaner og destruktive tanker pludselig tager over. Det er jeg meget bevidst om og prøver derfor noget helt nyt: kærlige tanker til mig selv.

Jeg øver mig i at mærke, hvordan min krop har det. Er jeg faktisk sulten, når jeg går ud for at lave mad, eller er det bare fordi klokken nærmer sig 18.30? Har jeg brug for noget at spise, eller keder jeg mig bare? Og så har jeg fulgt et råd, jeg fik her på bloggen, om mindfullness. Jeg har downloadet en app og bruger hver dag en halv time på at “scanne” min krop. Jeg aner ikke, om jeg gør det rigtigt, og jeg oplever tit, at mine tanker tager på udflugt undervejs, men jeg oplever faktisk også bagefter en større bevidsthed om, hvordan min krop har det lige nu. Det er bare små ting, men det er skønt at blive opmærksom på.

Jeg kan jo ikke blive ved med at lukke mig inde og gemme mig for omverdenen. Det har jeg heller ikke lyst til, for jeg kan jo faktisk godt lide mennesker, og jeg er jo så heldig at have verdens bedste venner. Fanden heller om jeg vil undvære dem! Men lige for en stund – en eller to dage mere, tror jeg – har jeg bare brug for at være alene med mine tanker, der ikke kun handler om mad og følelser. Det handler også om fremtiden – job, karriere og noget så lavpraktisk som: Skal jeg købe den bil?

Vi er næsten ude i en “Skal jeg flytte til Dragør, hvor der måske ikke er elektricitet”-situation…
Totalt rundhyl i tankemylderet, så derfor varer det ikke længe, før jeg dukker op til overfladen igen, kære venner. Så har jeg virkelig brug for at have fornuftige mennesker omkring mig. Håber I er klar!

Reklamer

Stilhed og tankemylder

“Hvordan har du det? Det er meget stille omkring dig for tiden,” konstaterede en skøn veninde, da jeg talte med hende i går.

Og hun har ret – der er ikke meget liv på Fabrikken. Men jeg er her, og det går ok. Jeg tror bare, at jeg – i lighed med rigtig mange andre – er blevet ramt af den mørke tid og eftervirkningerne af en hård periode.

Det betyder, at jeg er træt som et alderdomshjem hele tiden. Selv de mest banale opgaver forekommer som enorme pligter, og jeg kvitterer ved ikke at lave en skid.

For eksempel har jeg i over en uge taget bussen på arbejde. Det er virkelig dumt alene af den grund, at det tager meget længere tid, end når jeg cykler, og manglen på frisk luft og motion forstærker følelsen af træthed og tristesse. Løbeturene har også lidt under min mangel på energi, men jeg er dog kommet af sted de fleste dage. Og i fredags lykkedes det også at overbevise mit trætte selv om, at det ville være fedt at cykle. Både ude og hjem. Jo jo…

Maden taler vi ikke om… og grøntsager… hvad er det nu lige, det er?

Forleden blev jeg ramt af realiteterne, da det gik op for mig, at mit vikariat snart udløber. Jeg har jo kendt datoen længe, så det var ikke den store overraskelse, men alligevel kom det bag på mig, at det er på tide at lave nye planer for fremtiden og komme i gang med at føre planerne ud i livet. Det har sat gang i en masse tanker. For hvordan vil jeg have, at mit arbejdsliv skal være fremover? Er det realistisk? Kan jeg mon?

Det har ført til en periode med tankemylder og “for og imod.” Nu har jeg taget en beslutning, og er gået i gang med at føre planerne ud i livet. Jeg har bedt om og taget i mod den hjælp, jeg kan få, for at nå mit mål. Og det føles rigtig dejligt. Jeg er bange for økonomien og frygter at det bliver besværligt at nå målet, men det føles dejligt at have et. Det er som om, jeg har fået lettet lidt på den tunge dyne, jeg har ligget under i en periode.

Så det går godt! Der er bare stille på Fabrikken, fordi jeg har brug for at tænke mig om og have ro omkring mig. Det betyder også, at alt det spændende, der sker i mit liv, sker i mit hoved. Og nå ja – fik jeg sagt, at jeg overvejer at flytte mig selv og Fabrikken til Dragør? Det føjer flere tanker til mylderet. Men de er til gengæld gode.

Føljetonen om manglende nattesøvn

Nattens emne der holdt mig søvnløs:

HVOR SKAL JEG GØRE AF MIN LÆBEPOMADE, NÅR JEG RENDER RUNDT PÅ EN BANANPLANTAGE UDEN LOMMER?

Den vigtige problematik kostede nattesøvnen mellem 01.30-03.30.

Godt nok er jeg ualmindelig afhængig af læbepomade, men bør det koste nattesøvn? Og er der egentlig ikke større problemer i Afrika, der fortjener fokus? Jo, muligvis – det var bare ikke på omgangshøjde i nat.

IHHH & AV!

Hvem fanden har stukket en syl ind i mit venstre øre? Og hvorfor gør min hals pludselig så ondt, at jeg næsten ikke kan synke?

Godt jeg nåede at sætte hele fadet med crumble til livs inden det blev rigtig slemt…  

Og hvor smart er det at smække røven i sofaen og se Whitneys begravelse, når man er virkelig grådlabil og burde overveje indespærring på ubestemt tid.

Jeg har ganske simpelthen ikke tid til at blive syg. Vinduerne pudser jo ikke sig selv, Askepot. Og jeg skal snart på den famøse pressetur til Malawi, som jeg glæder mig til at fortælle meget mere om, men som også stresser mig helt vildt, fordi jeg er sådan en, der er bange for alt.

For tiden bruger jeg nætterne på at ligge vågen og spekulere på virkelige vigtige ting. Som fx:

  • Hvordan kommer jeg til og fra lufthavnen uden min vinterfrakke, som jeg da simpelthen ikke magter at slæbe til Afrika?
  • Hvad gør jeg, hvis jeg vågner og der sidder en fugleedderkop på mit myggenet?
  • Hvilken slags toiletter har de mon i Malawi?
  • Kan min skummetmælksblå hud tåle solen i Afrika?
  • Hvilket noget tøj skal man have på, når man skal spise middag med en afrikansk minister?
  • Og hvis jeg skal have kjole på, hvordan undgår jeg så dræbermyggene?
  • Hvor finder man T-shirts, der er til at betale og som er til at holde ud at have på?  

Og pludselig er jeg nærmest lammet af skræk over at skulle flyve. På trods af at jeg rent faktisk har arbejdet som stewardesse i 11 år. Det giver for fanden da ingen mening. Og nu reagerer kroppen så åbenbart på den manglende nattesøvn ved at give mig ondt i hals og ører.

Tror jeg må en tur på spinningcyklen i morgen i forsøget på at svede eventuel virus og unødige bekymringer ud. Nogle gange kan jeg godt blive sådan lidt træt af mig selv…   

Og bedst som jeg så sidder her og tænker, at jeg bør tage mig sammen, så varmer det da helt vildt, at jeg åbenbart kan inspirere andre i Blogland. Tror I jeg blev stolt, da jeg læste dette? Det kan I lige regne med, at jeg gjorde!

Handlekraft søges!

Effektiv kur mod tankemylder søges! Jeg tænker på den strøm af tanker, der har det med at dukke op om natten og forhindre, at man falder i søvn. Hvad gør man ved den?

Motion plejer jo at være effektivt, men husk på at jeg er alvorlig skadet! Sidder i mit træningstøj og skriver, for planen var at ignorere mit ene ben og danse rundt i et varmt lokale i en times tid. Men det var kun indtil jeg forsøgte at kravle ned af trappen. Av for satan!

Så det er ikke løsningen – ikke i dag i alt fald.

Problemet er, at jeg bliver nødt til snart at træffe en beslutning. Jeg er blevet tilbudt arbejde på Fyn – yeah! – og det har jeg langt om længe besluttet mig for at tage i mod. Så langt så godt. Men skal jeg så stadig sælge min lejlighed? Eller skal jeg blive boende i min lille juvel – tæt på Hovedbanen, hvilket jo er praktisk, hvis jeg skal pendle til Fyn. Men jeg kunne jo også flytte til Fyn… Bliver det mon for meget at have to jobs og eget firma?

Jeg kan jo ikke blive ved med at tage et glas vin, mens jeg liiige tænker over situationen. Det gør godt nok mulighederne sjovere og mere kreative, men sjældent mere realistiske. Og jeg bliver umulig, når jeg ikke får sovet.

Så hjælp mig – hvordan træffer man egentlig en beslutning?