Tag Archives: tosser

Rapport fra Tour de Rødovre

Jeg er næppe den eneste, der har en Tour de Francerytter i maven i disse dage, når turen til og fra arbejde tilbagelægges. I morges overvejede jeg, om jeg skulle være Froome, men fordi gul er en ussel farve på mig, besluttede jeg mig for at være Fuglsang i stedet. Og jeg sprang også trikoten fra gårsdagens enkeltstart over. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg vil se særlig vaks ud i sådan en sag.

Hvis der var et Tour de France for svært overvægtige, så stillede jeg op, og jeg tror, jeg ville have en chance for at komme i klassementet. Især hvis Spinning-Arne ville være min holdkaptajn og heppe på mig. Så kunne jeg – på en god dag – godt komme i top 10. Eller 15, måske.

Jeg fornemmer tydeligt, at jeg ikke er den eneste, der ser Touren og leger prof rytter på cykelstien mellem Rødovre og Albertslund. Der er endda dem, der har udstyret så meget i orden, at de med lidt god vilje faktisk ligner rigtige cykelryttere. Hvilket man ikke kan beskylde mig for – jeg cykler i høje hæle og har pimpet cyklen med kurve både for og bag.

Men der er noget ved de hersens wannabe cykelryttere. Jeg ved ikke, om de simpelthen er for fine til at have en ringklokke på styret eller om det betyder så meget for vindmodstanden, at det har mærkbar indflydelse på fremdriften. Men hold nu kæft hvor er det irriterende at blive overhalet af en eller anden tosse i for stramt tøj, der hvæser: ”Så se dig dog for fanden for, kælling,” mens han suser forbi. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal have skæld ud, og hvis manden havde haft en ringklokke, så kunne han have gjort opmærksom på sig selv – hvis han synes, det er nødvendigt. Det ville være pænere at ringe end at skælde ud. 

For jeg ser mig for. Og jeg kører altid helt inde ved siden, fordi jeg selv bliver irriteret over tosserne, der skal cykle på midten af stien, så ingen kan komme forbi. Men jeg har dog en ringklokke, så jeg kan gøre vedkommende opmærksom på, at jeg kommer. I god tid!

Og når jeg overhaler, så kører jeg et stykke forbi og ser mig tilbage, før jeg kører ind til siden igen. I modsætning til cykeltosserne, der kører så snært på, at jeg nogle gange har lyst til at inviterer dem op i cykelkurven.

Må jeg i øvrigt gøre opmærksom på en ting, kære medcyklister? Det kan godt være, at du har brugt en formue på cykeludstyr og cykeltøj. Men selv dyre cykelbukser slides i bagen, og det er et ærgerligt syn at blive overhalet af en, hvis bukser er så tyndslidte, at man kan tælle hårene i røven på vedkommende, der suser forbi.

Og så er der de virkelige cykeltosser. Dem, der kan balancere på jernhesten langt ud i krydset. Jeg tænker, om de mon pulveriserer, hvis de sætter foden i jorden? Jeg tror det, for ellers er der vel ingen gyldig grund til at sætte liv og lemmer på spil. Jeg har aldrig helt forstået fidusen. For du kommer jo ikke hurtigere frem. Du lever måske bare et mere spændende liv – i overhalingsbanen. Bogstaveligt talt.

Det var dagens sure opstød fra etapen i Tour de Rødovre.

Reklamer

Jeg vil have min egen cykelsti!

Jeg er ond på en cykel! Og jeg hader alle mine medtrafikanter! Aj, måske ikke dem alle sammen, men mange af dem. Hvad sker der med trunterne på bedstemorcyklen med en cigaret i den ene hånd og mobilen i den anden? Og så naturligvis parkeret ude midt i krydset, så ingen kan komme forbi og det er jo ikke fordi, de er hurtigt ude af starthullerne.

Eller tosserne som man overhaler på vej hen til et kryds. Så holder man stille for rødt og hov, hvem har vi der? Hvem er dog det, der kommer slingrende ind foran alle os andre, der har overhalet tidligere? Det er tossen, der ikke kan dø hurtigt nok og som derfor skal holde ude midt i krydset og køre så fucking langsomt, når det bliver grønt, at vi andre ender i en stor klump nede bagved. Og når vi har fået os viklet ud af den, så skal vi overhale tossen én gang til, for han kører stadig så langsomt, at der burde være en lov i mod det.

Jeg bliver så sur. Og jeg råber af folk: “Hold kæft hvor kører du råddent!” Og en eller anden dag får jeg sikkert et par på låget. Men hvis jeg nu får min egen cykelsti først, så er problemet løst. Så kan de andre gøre præcis som det passer dem og vælte hinanden, blive kørt over og hvad fanden de ellers higer efter. Og jeg lover så til gengæld aldrig at råbe af nogen mere og køre pænt.

Jeg synes, det er rimeligt!