Tag Archives: trøstespisning

Føjletonen om lavt selvværd tilsat sukker

Nå, men det går da pisse godt her. Har forsøgt at æde mig selv ihjel. Eller rettere – det ville man nok mistænke mig for at forsøge, hvis man så det udefra. I virkeligheden tilhører jeg bare den race, der spiser for ikke at mærke deres følelser, og i disse dage døjer jeg med lavt selvværd, tristhed, vrede og undren.

Så jeg spiser ALT, hvad jeg kan komme i nærheden, hvilket ikke gør noget som helst godt for hverken selvværdet eller følelsen af at være sund. Det er selvfølgelig primært sukker i forskellige former, der ryger ned. Chokolade, kage, brød. Sidstnævnte gerne tilsat enorme mængder smør. Det letter lidt på den dårlige samvittighed, at jeg i det mindste støtter det trængte, danske landbrug, i mit ikke særlige konstruktive forsøg på at ignorere, at verden føles ondt pt.

Ved godt at strategien er helt gal. Det giver absolut ingen mening at tilføre de førnævnte følelser et skvat kvalme og selvhad, mens dobbelthagen vokser.

Kan godt selv se, at jeg gør, hvad jeg kan for at gøre nedturen total, men lige i det øjeblik, hvor jeg åbner for pladen med chokoladen eller slikposen, virker det som verdens bedste idé at forsøge at fortrænge afslagene og den dårlige økonomi ved at hælde sukker i kroppen… Som sagt – her går det godt. Send mere sukker!

Reklamer

Hvem er den dame?

Nu bliver jeg bange. Sådan rigtigt for alvor. Hvem pokker er den dame, der er flyttet ind i min krop?
Der var engang – og vi taler altså kun for to en halv uge siden – hvor jeg spiste chokolade og kage, når jeg skulle trøste mig selv. Eller hvis sandheden skal frem, så godt som hver dag. Det var også dengang, jeg benyttede enhver chance til at flade ud på sofaen – sidstnævnte gør jeg i og for stadig. Men noget er anderledes.

I går var en møgdag. Jeg var sur og ville trøstespise. Og hvad ser jeg mig selv med? En skål blåbær og et par skiver knækbrød. Nej holdt!

I dag skulle jeg have været til løbetræning, men arbejdet trækker ud, og jeg kan ikke nå det. Damen i min krop begynder at tænke noget i retning af: “Jamen, så må jeg jo bare løbe alene, når jeg får fri og så se om jeg kan komme på et andet løbehold senere på ugen.” Hvad pokker er den nu af?

Det lyder jo fornuftigt. Men det lyder i alt fald ikke som mig. Så nu er det, jeg spørger: hvem fanden er damen, der er flyttet ind i min krop – og hvor længe har hun mon tænkt sig at blive?

Var det bare løgn?

Det er ikke mange dage siden, jeg mente at kunne mærke, at jeg havde fået mere energi og følte mig friskere og stærkere. Men var det bare noget jeg bildte mig ind? Faktum er, at følelsen er helt væk i dag. Jeg er træt med træt på og har været det hele dagen.

Startede dagen med at være træt, men kom da op og efter en kop stærk kaffe også op på cyklen og af sted til massage. Det er jo altid en god måde at starte dagen på, men hold da op, hvor gjorde det ondt.

Siden jeg kom hjem fra derfra, er jeg nærmest gået i stå. Orker ingenting. Er træt, sur og doven. Og hvad gør man så? Fråser i blåbær. Napper et stykke (forbudt) chokolade. Smider mig på sofaen og sluger alle tænkelige og tvivlsomme tv-serier. Lader være med at svare telefonen. Med andre ord – trækker stikket ud og gemmer mig for omverdenen. Mit humør passer præcis til vejret. Surt og pisse træls…