Tag Archives: veninder

Noget om venner

Jeg fik skældud i går. Det var veninden fra Rækkerne, der syntes, at jeg var verdens største belastning og stønnede højtlydt i røret, da vi talte sammen i telefonen.

Grunden er, at hun ikke – og jeg citerer: “Gider høre mere pis fra dig!” Det lyder grimt, men aj, hvor blev jeg glad for, at hun sagde det. For det handler om, at hun nærmest får udslæt over, at jeg aldrig synes, jeg er dygtig nok. Og det mener hun, at jeg er. Så med jævne mellemrum sparker hun mig hårdt i røven og fortæller mig, at jeg skal gå ud i verden med selvtillid og troen på, at jeg er dygtig nok.

Se, der er en rigtig ven! Og hendes dybe suk og skingre røst har fået mig til at tænke lidt over, hvornår en ven egentlig er en ven. Det er svært at sige, synes jeg, men hun er i alt fald. Og hun står meget højt på Top 10 listen over gode venner.

På den anden side er Skribenten, der med jævne mellemrum sender mig beskeder og spørger, om vi ikke snart skal ses. Men det bliver aldrig til noget. Enten fordi han så alligevel ikke lige kan finde tiden. Eller fordi jeg svarer for sent (say what????). Eller andre mere eller mindre opfindsomme undskyldninger.

Jeg er helt klar over, at for ham handler det alene om at gøde jorden og styrke sit eget ego. Svarer hun er det godt, hvis ikke – so what.

Det er ikke særlig sympatisk, og nogle gange bliver jeg sgu så træt og sur. For jeg vil egentlig gerne være hans ven, men det er svært.

Så hvornår er en ven en ven? Og hvor langt skal man gå for at forsøge at opretholde illusionen om et venskab?

Når jeg cykler til Valby, cykler jeg forbi et sted, hvor nogen har set strikkede “hætter” på nogle stenstøtter. Tilsammen danner de sætningen: Vælg dem, der elsker dig.

Måske ligger svaret lige der på vejen til Valby!

Reklamer

Generationskløft?

Jeg glemmer nogle gange, at jeg teknisk set er en midaldrende kvinde. Synes selv jeg er ret ungdommelig og kæk. Jeg lever (næsten), som jeg gjorde, da jeg var i tyverne. Sover måske bare lidt mere. 

Nej – på afstand kan man ikke se, at jeg for længst har passeret 40. Men jeg afslører det nogle gange på virkelig dumme måder. Som fx under denne samtale med smuk, ung veninde.

Mig: “Der er forresten noget, jeg skal spørge dig om.”

Veninde – med hævede øjenbryn: “Øhh – ok?”

Mig: “Hipsters, ikk? Er det ikke en slags trusse?”

Veninde – nu med rynker i panden: “Jo! Det er sådan nogle…”

Mig: “Jamen, jeg ved godt, hvad det er for nogle. Men så er der bare noget, jeg ikke forstår”

Veninde – med virkelig overbærende tone i stemmen: “Ok – hvad er det mon så?”

Mig: “Men hvis det er trusser, ikk? Hvorfor skriver de så i avisen, at hipsters indtager Nordvest? Altså, jeg mener – hvem har tjekket det?”

Need I say more? Jeg tørrer stadig øl op, hun spruttede ud over hele min stue…