Tag Archives: ynkelig krop

The never ending story

Jeg ved ikke, hvad fanden der sker med min krop, men det er som om, den nægter at give slip på influenzaen. I stedet lader det til, at den afprøver forskellige kombinationer. Først var det ondt i halsen, feber og snotnæse. Så blev det hedeslag, nældefeber og snotnæse. I dag står den så på feber, ondt i ørene og – nå ja – snotnæse. Sidstnævnte er åbenbart yndlingsingrediensen i den perverse cocktail, min krop forsøger at perfektionere.

For fanden i hede hule helvede hvor er jeg træt af det! For jeg kan jo ikke blive ved med at gå og hænge med næbbet. I dag havde egentlig potentiale til at blive intet mindre end en fantastisk dag. Først interview med nogle unge rekrutter og bagefter gule ærter hos skøn, skøn veninde i Dragør. Hvad mere kan man ønske sig? Unge mænd i stramme uniformer og så fantastisk selskab og god mad? Men næ nej… Det passer ikke min krop. Den vil hellere ligge helt svedig og ynkelig på sofaen.

Krop billigt til salg. Ny, sund krop ønskes! Ups – det lyder på en eller anden måde forkert… Klamme mænd – I kan godt spare jer! SKRID!