Godt nytår – det må man stadig godt sige, ikk? Skal vi aftale ugen ud – så stopper det.
Jeg håber, at du er kommet godt ind i det nye år. Det er jeg. Med et brag af en fest og et nytårsbal, jeg slet ikke havde lyst til at gå hjem fra, men som jeg måtte liste væk fra, fordi turen gik mod Sjælland 1. januar.
Vi fejrede nytårsaften på den lokale café på Øen. Med champagne i glasset, dronningens nytårstale – og skal vi bare lige hurtigt vende den? Hold da op en bombe, hun fik smidt. Mit royale hjerte hoppede nærmest ud af takt. Jeg havde simpelthen ikke set den komme, men jeg tror, at beslutningen er helt rigtig.
Da det chok var skyllet ned, og det tog lidt tid, ventede den lækreste mad, det dejligste selskab og det bedste humør. Det var fantastisk at holde nytår med mennesker, jeg har kendt det meste af mit liv, men som det nok er henved 30 år siden, jeg sidste har fejret nytår med.
Nu har hverdagen meldt sig, og det er også fint. Især hvis den ville skrue lidt ned for regn og blæst, men det er der jo intet, der tyder på.
Jeg skal have sendt et blad til tryk, før jeg igen sætter kursen mod Øen på fredag. Og denne gang bliver jeg længe, for jeg skal opereres i min dumme fod. Forhåbentlig bliver det godt, for jeg har virkelig mange smerter og har efterhånden svært ved at gå og stå i længere tid.
På sygehuset siger de, at jeg skal forvente en sygemelding på 4-6 uger. Jeg forventer en uges tid med smerte, hvor jeg lige skal finde mig til rette. Så tænker jeg sagtens, at jeg kan arbejde lidt hjemmefra. Tror mest, at den lange sygemelding skyldes, jeg er ikke må hverken gå eller køre bil.
Heldigvis er arbejdet i Villa Ellen nu så langt, at jeg kan bo der. Der er varme, køkken, gulve og hey – dør ind til toilettet. Hvad mere kan man næsten ønske sig? Og så er der cirka en milliard ting, der mangler, men det er langt hen ad vejen kosmetiske ting, og jeg kan sagtens sidde/ligge på min sofa og se kroning og hvad har vi, uden malede fodpaneler og dørkarme.
Planen er at indrette det, der engang skal blive tv-stue til soveværelse, så jeg helt slipper for trapper. Nu er det nye badeværelse nemlig færdigt, og må jeg i al beskedenhed sige, at det er blevet flot!
Det føles så luksuriøst at kunne bo i huset. Vi nød det i juledagene, da gik op for os, at vi nu kan handle og lave mad og ikke længere er begrænset af, hvad der kan være i en airfryer. Vi har fundet meget af vores service frem, og vi behøver ikke længere vaske det op i håndvasken på badeværelset. Vi kan sætte os ved et spisebord og på rigtige stole og nyde vores mad. Slut med at krybe sammen i en lille sofa og spise ved sofabordet. Vi kan smide de beskidte tallerknerne i opvaskemaskinen – der godt nok stadig mangler at få sat front på – når vi er færdige. Vi kan sætte os i en sofa, som så ikke er vores, men vi kan sætte os. Og sofaen står på et smukt trægulv – væk er betonen. Det føles overdrevent luksuriøst.
Jeg glemte at tage billeder, inden vi kørte hjem, men de kommer! Promise!
Nu begynder hverdagen på Øen endelig. Det bliver spændende, og jeg glæder mig. Mest til at operationen er overstået, så det bliver ”rigtig” hverdag.
Nytårsforsætter har jeg ingen af – andet end at huske at nyde, at vi er nået så langt, som vi er og at glæde mig over de små fremskridt, der løbende sker fra nu af. Jeg håber, at 2024 bliver et år med masser af gæster i Villa Ellen, for jeg glæder mig til at vise den gamle dame frem. Hun er blevet så fin, og hun bliver kun endnu smukkere.
Klummefabrikken's Blog 