Genbrug her, der og alle vegne

Det er flere måneder siden, at en – efter dialekten at dømme – meget jysk mand ringede til mig. Han har lågerne til mit nye køkken stående på sit lager. Jeg gik i en form for panik, for huset var jo hverken helt eller halvt klart til nyt køkken, og det var – og er stadig – fyldt til bristepunktet med byggematerialer, værktøj, møbler og andet habengut.

Manden var helt rolig. Jeg kan lade køkkenlågerne stå på hans lager, til jeg er klar til at få dem leveret. Der står de trygt og godt, forsikrede han mig. Så langt så godt.

Dengang var tanken om nyt køkken nærmest bare en fjern drøm. Men nu! Nu bliver det snart virkelighed. Eller rettere – vi nærmer os. Jeg har i alt fald fået lov til at få skabe og skuffer leveret om 14. dage. Præcis hvornår det så bliver sat op, ved jeg ikke. Men bare det, at være nået så langt, er stort.

Der er flere grunde til, at jeg glæder mig til, at huset bliver klart til indflytning. For egentlig har vi aftalt, at vi ikke skal købe møbler og andet, før vi får tømt lageret, hvor mine ting er til opmagasinering. For hvad har vi egentlig? Men som jeg skrev sidst, så afholder det selvfølgelig ikke mig fra at suse Sjælland og nærliggende øer rundt for at hente diverse. Det betyder så, at lejligheden på Vestegnen, der ikke er stor, pt. rummer et ret imponerende udvalg af møbler og nips, der på et eller andet tidspunkt skal fragtes til Øen.

Jeg bruger især lang tid på at lede efter møbler til den stue, vi lige nu kalder Gin & tonic-stuen. Det er og fortsætter med at være en gennemgangsstue, men jeg vil gerne have, at den bliver hyggelig. Vi har lavet det benspænd for os selv, at der ikke må være hvide vægge i huset og at alle møbler – på nær senge – skal findes brugt. Vi kan simpelthen ikke forsvare at købe en masse nyt. Dels på grund af økonomi, dels på grund af klima. Verden har ikke brug for flere nye ting, tænker jeg. Og derfor er Marketplace, DBA og diverse loppemarkeder rundt omkring, hvad jeg bruger tid på, når jeg har fri.

Det betyder heldigvis også, at jeg møder sjove, skæve og inspirerende mennesker undervejs.

Vi kommer i høj grad også til at bruge nogle af de møbler, der stod i huset, da vi overtog det. Blandt andet en ret stor, væghængt bogreol. Jeg tænker, at med lidt sandpapir og en spand maling, så bliver den flot. Den kommer op, selv om jeg forleden lærte, at bogreoler er so last Year. Det lod en studentermedhjælper mig forstå over frokosten, da hun konstaterede, at mennesker med bøger er gamle mennesker.

Jamen, så lyver spejlet jo ikke, tænker jeg. Og så glæder mig til at få sat den skide bogreol i stand og hængt op. Når vi når så langt!

Nu starter vi møde at køre til Øen torsdag efter arbejde og nyde en ekstra lang og forhåbentlig effektiv weekend.

Nu med indendørs regnskov

Vi var et kort smut på Øen i weekenden. Egentlig fordi vi skulle til rund fødselsdag hos min onkel, men i høj grad også fordi, jeg var spændt på at se huset, der fik støbt gulve i fredags.

Og hold da op! Godt nok var det som at åbne dørene til Randers Regnskov – bare uden palmerne og de eksotiske dyr. Hvis du ser bort de enorme mængder af edderkopper, der ser ud til at hygge sig gevaldigt i det tomme hus. Der var så fugtigt, at vandet løb ned ad ruderne, og mine briller duggede. Men det var flot! Eller rettere – nu kan jeg endelig fornemme, hvordan rummene bliver, når det hele er færdigt.

Selv om det er os, der har slået stregerne til det nye badeværelse i stueetagen, og selv om vi selv har besluttet, hvordan køkken og bryggers skal være, så har det indtil nu været ganske abstrakt for mig. I weekenden blev det endelig tydeligt.

Jeg drømte om, at vi skulle sætte sengelamper op og indrette arbejdsværelse, men vi nåede ingenting, fordi hele familien til en forandring var samlet, og så er det vigtigere at være sammen, synes jeg. De lamper skal nok blive hængt op. Vi kommer retur om en uges tid og skal være der i flere dage, så mon ikke det lykkes?

Mit arbejdsværelse må vente med den makeover, jeg har drømt om og glædet mig til. For jeg kom lige til at købe nogle møbler, der nu står derinde og fylder og venter på, at resten af første salen bliver færdig, så alt kan finde sin plads. Men nu er der i alt fald en god gæsteseng til dem, der vil overnatte hos os. Så mangler vi bare værelset, hvor den skal stå. Og der er lang vej endnu, kan jeg godt afsløre. Men det kommer, og det bliver flot!

Der er stadig meget, der skal gøres, før vi kan male og sætte møblerne på plads, men det stopper jo ikke en dame med zero tålmodighed fra at køre små 140 kilometer efter arbejde for at hente en stol, som jeg faktisk ikke ved, hvor skal stå, men som helt sikkert kommer til at passe perfekt ind et sted.

Det betyder desværre også, at lejligheden i Greve efterhånden mest af alt ligner et lagersalg for brugte møbler. For hold da op, hvor har vi fået samlet meget sammen, der på et eller andet tidspunkt skal transporteres til Øen. Men det bliver godt – efter weekendens besøg tror jeg nu for alvor på det!