Tilbage til hverdagen

Jeg er for længst kommet af med både støttestøvle og krykker. Hverdagen har meldt sig igen, og det er virkelig skønt.

Nu er jeg tilbage på kontoret nogle dage hver uge, og jeg er efterhånden blevet en ret habil pendler. Det kører. Og det gør det heldigvis også i Villa Ellen.

Lige så langsomt får vi styr på store og små detaljer. Der mangler stadig 1.000 ting + det løse. Så det føles, som om det går langsomt, men til gengæld så er fornemmelsen fantastisk, hver gang vi kan strege et punkt fra to do-listen.

Køkkenet er fx næsten færdigt. Der mangler fronter på opvaskemaskine og køleskab. Der mangler indfatninger omkring dørene. Fodlisterne skal sættes fast. Det er småting, når jeg tænker tilbage på, hvordan det så ud på et tidspunkt. Jøsses – jeg troede aldrig, at det skulle blive et hjem igen.

Det nye badeværelse er også færdigt. Der mangler lige en dørkarm og lidt maling der. Og noget rod – lige nu er det næsten for pænt, synes jeg. Det bekymrer mig dog ikke synderligt. Min erfaring har lært mig, at lige præcis rod nok skal komme.

Jeg er så tilfreds med alt, hvad vi har fået lavet i huset, og jeg trives virkelig godt her.

Inden længe er det påske, og vi har begge fri. Ambitionerne er store. Vi har virkelig mange planer, og jeg ved, at hvis vi når halvdelen, så skal jeg være mere end tilfreds. For ting tager længere tid, end man går og tror.

Men vi skal nok få streget nogle punkter på listen, og jeg glæder mig til igen at få rykket lidt, så vi kommer nærmere mål. Fx vil jeg forfærdelig gerne have flyttet mine ting hjem. De står opmagasineret, og jeg savner dem. Så det må prioriteres – så kan der forhåbentlig også flytte lidt hygge ind hist og her.

Jeg har brugt weekenden på at male døre på første sal. Jeg troede, at jeg ville være nået længere, men det var vigtigere at drikke kaffe og se feriebilleder hos familien. Så fodlisterne må vente på en makeover til næste weekend. Det går nok alt sammen.

1 responses to “Tilbage til hverdagen

  1. Kæreste Bente, jeg er så Happy på dine/jeres vegne at i har nået så langt med Villa Ellen,må sige du har været sååååå tålmodig!!!tror aaaaldrig jeg kunne gemen føre det du har gjort…….!!! Du er godt nok sej…….oxo dejligt og høre du er kommet op på fødderne igen!!!!

    Jeg har sagt min stilling op i Informationen for Ældresagen……synes jeg har gjort min samfundstjeneste der i 8 år nu……..nu er jeg jo kommet tilbage som Domsmand i Byretten og allerede været der to gange………..og så har jeg sagt ja til og arbejde hos Christina i “Donna” på Krudttårnsvej i travle perioder som ferie sygdom og veranden lørdag……..jeg er stadig væk i min lilla butik……..!!! håber vi kan ses her i sommer……..gerne før!!

    Pas godt på dig selv og hils til Thomas (uden H)……!!!

    Ps. SAVNER DIG!!!!!!!!!!!

    Krammer

    Nina XXXXXXXXXXXX

Skriv en kommentar