Jeg indrømmer gerne, at jeg er en forfærdelig sukkergris. Jeg elsker simpelthen kage, chokolade, gode flødeboller og ordentlig is. Jeg gider til gengæld ikke ”købe-kage”, farvestrålende slik og skod-is.
Men uanset om der står Crap eller Summerbird på flødebollerne, så ændrer det jo ikke ved det faktum, at begge dele er fyldt med sukker.
Jeg har forsøgt at lægge sukkeret på hylden mange gange, fordi det ikke gør noget som helst godt for mig. Jeg sover dårligt, får nemt hovedpine og ondt i maven, og hvis mængden af sukker er stor nok, så bliver jeg afsindig træt. Alt sammen rigtig gode grunde til at holde mig fra sukker, men ikke motiverende nok for sådan en som mig.
Nu har jeg så gjort en skræmmende opdagelse. Jeg har – og det ved I, der følger med på Fabrikken – længe døjet med mine fødder, der gør ondt. Nogen gange så ondt, at jeg faktisk har svært ved at gå og ikke kan bevæge mig så frit, som jeg gerne ville.
Forrige weekend ringede min skønne kusine til mig. Det sker ikke så tit, men når det sker, er det både hyggeligt og berigende. Hun lider af en tarmsygdom, der har betydet, at hun gennem længere tid har fået store mængder medicin. Nu har hun lagt sin kost om og skåret sukker, brød og de fleste kulhydrater væk fra tallerkenen. Det har betydet, at hun ikke længere skal spise medicin i samme mængder som før, og hun har fået energien tilbage til at kunne passe både travlt job og to skønne børn.
Jeg blev så inspireret, at jeg med det samme smed alle de gode sager, jeg havde købt til weekendhyggen ud, og i en lille uges tid lykkedes det mig at holde mig sukkerfri. Jeg led bestemt ingen nød, og havde fokus på alt det gode, jeg gerne måtte spise. Sikken nattesøvn! Sikken et overskud! I fredags gik jeg fra arbejde og noterede mig for første gang i lang tid, at fødderne havde det fantastisk.
Sådan noget skal da fejres… Og den fejring har så stået på indtil i går. Masser af søde sager. Masser! Og guess what… Nu er mine fødder som bylder igen. Jeg kan dårligt slæbe mig af sted. Jeg ved ikke, om der er en forbindelse mellem min kost og mine ømme fødder, men det har jeg tænkt mig at undersøge, for i så fald er jeg klar til at lægge sukkeret på hylden en gang for alle.
Det er muligt, at jeg kan overbevise mig selv om, at nattesøvn og pæn hud er overvurderet, men jeg kan fandeme ikke bilde mig selv ind, at ømme fødder er noget, jeg må lære at leve med.
Så nu er jeg gået på sukkerafvænning igen igen. Denne gang som en test for at se, om fødderne bliver gode igen. Altså om der kunne tænkes at være en kobling mellem det, jeg spiser og mine fødders tilstand.
Ja, det lyder måske mærkeligt, og måske er jeg bare helt langt ude, men det må komme an på en prøve. Så til alle i det stor-københavnske område: Vogt jer! Der er en sukkerafhængig dame på afvænning løs i gaderne.
I får selvfølgelig en status på Projekt ”Løs forbindelse i Bentes krop”, når jeg har været sukkerfri nogle dage. Måske gør fødderne stadig ondt. Så står den på konfekt i julen. Måske har fødderne fået det bedre. Så står den på lange traveture.
Spændende bliver det!
Klummefabrikken's Blog 